UC Lillebælt: Ugens uddannelsestilbud er dansk

DEBAT: Uddannelseseksport skal passe ind i den socioøkonomiske og kulturelle virkelighed, som der eksporteres til. Danske uddannelser har en særlig evne til fleksibelt og hurtigt at udvikle og designe løsninger, som kan imødekomme disse behov. Det skriver Lars Alrø Olesen og Henrik Hjorth, hhv. direktør, LAO-Consult, og chefkonsulent, University College Lillebælt.

Af Lars Alrø Olesen og Henrik Hjorth
Hhv. direktør, LAO-Consult og chefkonsulent, University College Lillebælt

Australien gør det, og England gør det. Tyskland gør det. Og Finland gør det!? De eksporterer uddannelse i stor stil.

De engelsksprogede lande har selvfølgelig en sproglig fordel, som ingen andre kan matche. Og for Finlands vedkommende er det selve kvaliteten af uddannelsessystemet, som efterspørges.

Men hvor er Danmarks uddannelseseksportniche?

Kvalificeret uddannelse efterspørges
Danske uddannelser har en særlig evne til fleksibelt og hurtigt at udvikle og designe løsninger, som rammer et behov. Derfor skal vi sælge vores evne til at tilpasse og designe programmer, som passer ind i den kulturelle og socioøkonomiske virkelighed i de lande, vi vil eksportere uddannelse til.

Dansk uddannelseseksport må finde ind i et tæt samspil med de danske virksomheder, der i stigende grad outsourcer produktion og salg til emerging markets. Uddannelse må ses som en grundforudsætning for disse virksomheders konkurrencedygtighed ud fra rationalet om, at den vækst, de undergår uden for Danmark, er med til at gøre disse virksomheder større i Danmark. Ganske enkelt fordi outsourcing giver virksomhederne adgang til nye og større markeder.

Når en virksomhed outsourcer, finder den hurtigt ud af, hvorfor arbejdskraften er billig. Mangel på kvalitetsadfærd, tekniske kompetencer og især bløde kvalifikationer som kreativitet, problemløsning og selvstændighed betyder, at virksomheder meget hurtigt må etablere egne uddannelser uden egentlig at have forudsætninger herfor. Dette rummer en betydelig mulighed for danske erhvervs- og professionsuddannelser.

En dansk model for virksomhedsnær efteruddannelse
I Vietnam gennemføres i år en dansk model for virksomhedsnær efteruddannelse. Projektet er finansieret af Industriens Fond og har fokus på at uddanne ”Company Instructors” i fire danske mediegrafiske virksomheder, der over de seneste 6-8 år har opbygget en betydelig aktivitet og medarbejderstab i Vietnam. Mangel på kvalificeret arbejdskraft har skærpet behovet for et effektivt in-service træningssystem.

I Vietnams tilfælde er det grafiske virksomheder, som har brug for at få uddannet lokal arbejdskraft. Men hensigten er at udvikle en uddannelsesmodel, som danske virksomheder kan bruge globalt: en basisuddannelse i at effektivisere en virksomheds eget læringssystem, så virksomheden bliver i stand til at optimere teamlæring, udvikle kvalitetsadfærd, anvende fejl som ny læring og at håndtere konflikter som en mulighed til bedre effektivitet. Læring, som ikke findes i de lokale uddannelser, men som er forudsætninger for at drive en global virksomhed.

”Company Instructor”-uddannelsen indfører en forståelse af vekselvirkningen mellem uddannelse og produktion og udgør et væsentligt bidrag til øget stabilitet og loyalitet i medarbejdergruppen, og dermed bidrager den til øget konkurrenceevne.

Fokus på efterspørgsel
Forløbet i Vietnam peger på, at elementer fra dansk uddannelse kan bidrage positivt til virksomhedsudvikling i en helt anden kulturel kontekst. Et modulopbygget forløb, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov, og som bygger på det dialogbaserede særkende fra dansk professionsuddannelse. I vekseluddannelsen findes centrale elementer fra de danske akademi- og diplomuddannelser, såkaldt bløde værdier som kommunikation, konflikthåndtering, forhandlingsteknik, uddannelsesplanlægning etc.

Den danske undervisningsminister Christine Antorini har netop besøgt projektet sammen med en større delegation af danske uddannelsesinstitutioner. Potentialet er stort – hvis vi griber det rigtigt an. For ud over politisk velvilje er der behov for en vedholdende opmærksomhed på, hvilke behov virksomhederne og dermed aftagerne har nu og i den nære fremtid. Vi skal være meget mere opmærksomme på, hvad der efterspørges, og ikke på hvad vi i forvejen har på hylderne, og som kan versioneres på engelsk.

Vores udfordring som lille land er at kunne fokusere indsatsen og at være lydhør over for potentielle kunder. Vietnamprojektet er et eksempel på et samarbejde mellem erhvervsskolesektoren, professionshøjskolerne samt private virksomheder. Denne cocktail af viden og erfaringer virker, og under de rette omstændigheder kan de resultater, der opnås, udbredes til andre dele af kloden og på den måde bidrage til et gryende eksporteventyr. Nu mangler vi kun at se risikovillig kapital få øje på uddannelse som det nye sort!

 

Forrige artikel Nyt panel diskuterer Innovationsfonden Næste artikel Forskningschef: Vi har brug for øget ph.d. kvalitet Forskningschef: Vi har brug for øget ph.d. kvalitet