Studenterråd i fælles opråb: Regeringen er ved at gøre samfundet 13 milliarder kroner fattigere

Af Esben Bjørn Salmonsen, Mikkel Berrig m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen.

Er det i Nordjylland eller på Sjælland, at færre skal have lov til at gå på universitetet? Hvis I spørger os studerende, så er svaret klart: Ingen af stederne. Universitetsuddannelser bidrager med vækst og velstand i hele landet.

Men når man spørger regeringen, er svaret helt modsat. For bag lukkede døre fordeler regeringen i disse dage, hvem der skal lukke studiepladser i den såkaldte sektordimensionering, fordi man med sidste års universitetsaftale besluttede, at ti procent færre må blive lukket ind på universitetet. Og det kommer til at få store konsekvenser.

Helt kontant kan det ifølge Det Økonomiske Råd komme til at koste samfundet op mod 13 milliarder kroner i lavere velstand. Om året.

Alle otte universiteter i Danmark løfter en vigtig opgave. Der er universiteter, der løfter en uddannelsesforpligtelse for en hel landsdel. De sikrer, at der er akademisk arbejdskraft, som kan sikre vækst og udvikling. Og alle universiteter løfter specifikke fagområder til dét internationale niveau, Danmark som videnssamfund har brug for.

At skære ned på universiteternes optag med ti procent vil udover at slå 2.000 studenters uddannelsesdrøm ihjel hvert eneste år også være at gamble med det høje danske uddannelsesniveau, der sikrer velfærd, eksport og skatteindtægter.

Reduktionen af universiteterne kommer også til at betyde noget for ligheden i uddannelse. Hele målet med reformen er, at nogen skal holdes ude. Det kommer til at betyde stigende karaktergennemsnitskrav og en endnu større konkurrence om at komme ind.

Men spørgsmålet er, hvor dem, der bliver stående på perronen og ikke får en studieplads, ender. Vi frygter, at nogle af dem ender med slet ikke at tage en uddannelse. Og det kan jo ikke være meningen, når samfundet samtidigt efterspørger kvalificeret arbejdskraft.

Tusindvis af drømme vil blive knust

Naturligvis skal alle på en ungdomsårgang ikke på universitetet. Men hvis vi går væk fra et system, hvor det er lysten, motivationen og evnerne, der driver studievalget, så ender vi i et helt forkert hjørne. Ingen er tjent med, at unge ender på en uddannelse eller profession, de ikke har lyst til at være i.

Også bredden i fremtidens forskningsmiljøer gambler regeringen med. Det kan godt være, at man fra Christiansborg insisterer på, at det ikke kommer til at betyde lukkede uddannelser, men vi ved godt, at virkeligheden kommer til at se anderledes ud. Fagbredden kommer til at falde på mange af vores universiteter.

Allerede nu har CBS for eksempel valgt at lukke uddannelser. Uddannelseslukninger betyder, at unge bliver afskåret fra at få den uddannelse, de gerne vil have. Samtidigt betyder det også tab af dyb viden for Danmark.

Det er forskningsmiljøer, der sikrede, at Danmark havde viden om Rusland, da Ukraine blev invaderet, at vi kunne følge coronavarianterne og er helt afgørende for en bæredygtig jordklode. Forskningsmiljøer er afhængige af, at der er studerende, fordi de kræver konstant fornyelse. Ellers visner de væk.

Derfor vil vi ikke være med til debatten om, hvilke universiteter og uddannelser der skal holde for i en sektordimensionering. Politikerne bør i stedet slet og ret droppe den, fremfor at knuse tusindvis af unges uddannelses- og fremtidsdrømme.

Af hensyn til uddannelsesniveauet, af hensyn til Danmarks økonomi og af hensyn til de unge mennesker, der i et langt fremtidigt arbejdsliv skal skabe et bæredygtigt Danmark.

{{toplink}}

debat@altinget.dk