Social mobilitet: Universiteter kan gøre en indsats

Af Berit Eika
Prorektor for uddannelse, Aarhus Universitet

Social mobilitet skal højere op på dagsordenen hos de videregående uddannelsesinstitutioner. Det har uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen meldt ud, at hun vil have ind i de udviklingskontrakter, som skal bidrage til at sætte retningen for sektoren i de kommende år.

Det har fået mange kommentatorer til at indvende, at indsatsen for social mobilitet bør starte langt tidligere. Og det er der da også forskning, som giver belæg for. Vi ved eksempelvis, at det giver god mening at sætte ind for at bryde den sociale arv allerede i børnehavealderen. Lige som vi ved fra en stor engelsk undersøgelse, at hvis et barn mister interessen for et fag i 10-14-års alderen, så er der ikke mange chancer for, at den kommer tilbage.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at kampen for social mobilitet bør starte langt før indgangen til universitetet.

Universiteterne har et medansvar
Men ministeren har ret i, at de videregående uddannelser har et medansvar. Det er ingen naturlov, at unge på Læsø eller Lolland skulle være mindre egnede til at gå på universitetet end de unge i Hørsholm og Hillerød. Og det ligger inden for universiteternes rækkevidde at gøre en forskel.

Udfordringen er at sætte ind på den rigtige måde. Universiteterne skal naturligvis ikke begynde at optage ansøgere, blot fordi de kommer fra en bestemt kommune, eller fordi deres forældre har en bestemt uddannelsesbaggrund. Kravet om et højt fagligt niveau hos ansøgerne er en hjørnesten for at kunne drive forskningsbaserede uddannelser på højt niveau.

Den sociale arv brydes derimod bedst, når universiteterne arbejder aktivt sammen med ungdomsuddannelserne. Og det skal være længerevarende og forpligtende, hvis det skal batte.

Et konkret eksempel, som gør en forskel i unges liv: et mangeårigt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Holstebro Gymnasium har nu mundet ud i projektet SubUniversity. Det tager udgangspunkt i, at der på stort set alle ungdomsuddannelser er en gruppe elever, der har evnerne til at gennemføre en universitetsuddannelse, men som aldrig søger ind.

Det er ikke i sig selv et problem: alle skal ikke på universitetet, og der er mange andre gode muligheder for at læse videre.
Problemet opstår, når fravalget træffes på den forkerte baggrund. Når sociokulturelle eller geografiske faktorer – som f.eks. forældrenes uddannelsesniveau, eller afstanden til det nærmeste universitet – betyder, at nogle unge ikke engang ser en videregående uddannelse som en mulighed.

Det er ikke bare ærgerligt for den enkelte – det er i lige så høj grad et tab for samfundet, når de unge ikke er bevidste om de muligheder, de har. Dels fordi uddannelse er godt for den enkelte og for samfundet, og dels fordi vi i Danmark netop bryster os af at have en høj social mobilitet.

Projekter der virker
SubUniversity-projektet fungerer på den måde, at faglærere på ungdomsuddannelserne udpeger en række elever, der vurderes at have evnerne til at gå på universitetet, men som af én eller anden årsag ikke selv er bevidst om det. Eleverne bliver herefter tilknyttet to mentorer. Mentorerne er studerende på Aarhus Universitet, og de fleste af dem er selv mønsterbrydere eller kommer fra en del af landet, hvor det ikke er kutyme at gå på universitetet.

Igennem et skoleår har elever og mentorer løbende kontakt, og eleverne kommer på flere besøg i Aarhus - både på universitetet og privat hos mentorerne. Her får de indblik i, hvordan studielivet leves i laboratorier, læsesale og kollegieværelser. Et kardinalpunkt er, at mentorerne ikke skal tegne glansbilleder, men dele erfaringer. Både de positive og de negative.

Modellen er simpel, men den gør en forskel. De første pilotforsøg har gjort 80 procent af de medvirkende mere afklarede og bedre rustet til at træffe det rigtige studievalg. Flere af dem er allerede startet på en universitetsuddannelse, men slet ikke dem alle. Og det er som nævnt heller ikke det vigtigste: Man skal ikke partout gå på universitetet - heller ikke selvom man har evnerne til at gennemføre. Projektet skal først og fremmest give eleverne et ærligt billede af livet som universitetsstuderende, så de har bedre forudsætninger for at træffe et kvalificeret studievalg.

I første fase er ti ungdomsuddannelser med i projektet, og fokus er rettet mod de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Der er planer om senere at nå ud på mindst 40 uddannelsessteder og samtidig udvikle tilbud inden for Aarhus Universitets humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder.

Et projekt som SubUniversity er selvfølgelig ikke den eneste måde at styrke forbindelserne til ungdomsuddannelserne. Aarhus Universitets institut i Herning samarbejder eksempelvis med en række vestjyske uddannelsesinstitutioner - blandt andet om at udvikle områdets unge leder- og iværksættertalenter.

Det er ikke nogen let opgave at få alle talenter i spil, men projekter som SubUniversity viser, at universiteterne kan gøre en forskel for den sociale mobilitet uden at gå på kompromis med fagligheden. Det handler ikke om at være et universitet for mønsterbrydere, men om at være et universitet for dygtige studerende.

debat@altinget.dk