Sæt ord på innovationsstrategien
DEBATPANEL: Formanden for Akademikerne, Ingrid Stage, efterlyser reelle, intelligente offentlige indkøb, efter regeringen lancerede sin innovationsstrategi i december.
Vi er mange, der ser et stort potentiale i intelligent offentligt indkøb som en vej til øget innovation i private virksomheder. Men vi venter stadig på regeringens strategi for området. Skal vi have flere projekter inden for offentlig-privat innovation, kræver det, at retningen i den offentlige efterspørgsel ændres fra "billigst muligt" til "mest for pengene". Og reel volumen kan skabes ved at reservere en lille del af de milliarder, der bruges på offentligt indkøb, til køb og udvikling af innovative løsninger.
Da innovationsstrategien kom i 2012, var vi en del, der forventede, at der ville indgå både en politik og en række initiativer omkring intelligent offentligt indkøb. Men det var desværre ikke tilfældet. I stedet fremgår det blot af innovationsstrategien, at regeringen arbejder på en strategi om intelligent offentligt indkøb. En strategi, som skal sikre bedre og billigere indkøb og bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til at fremme innovation.
Efterspørger nye initiativer
Akademikerne har i årevis - i lighed med mange andre - efterspurgt nye initiativer på området. Eksempelvis kunne man sætte klausuler på bare en lille del af de mange milliarder, der årligt bruges på offentligt indkøb. Vi har således foreslået en "køb-klogt-klausul", hvor staten via indkøbspolitikken forpligtes til at reservere en mindre del, for eksempel to-fem procent, af den samlede indkøbssum til køb og udvikling af nye innovative løsninger fra SMV'ere og iværksættere.
Skal vi have flere SMV'ere og iværksættere med til at levere til det offentlige, er det nødvendigt, at der - for en mindre del af det offentlige indkøb - også bliver set på forbedringer og udviklingsmuligheder og ikke kun på pris. Der er brug for en indkøbspolitik med vægt på kvalitet og helhed vurderet over en længere årrække, så grundlaget bliver kloge investeringer i en fremtidig innovativ offentlig sektor frem for blot hurtige lokale økonomiske gevinster.
Derudover kommer udbudsreglerne ofte i vejen for virksomhedernes muligheder for at bidrage til at skabe nye løsninger i det offentlige. Der er gjort meget for at forenkle reglerne, men de er stadig så omfattende, at det er svært for nye virksomheder at være med. Det kan ellers være en fordel at inddrage nye virksomheder, som måske kan bidrage med helt nye og mere radikale løsninger på små og store samfundsmæssige udfordringer. Men det kræver større risikovillighed fra myndighedernes side, det vil sige vilje til at satse på nye, uprøvede leverandører og til at igangsætte udviklingsprojekter uden 100 procents garanti for slutresultatet.