Rullende overgang til ny akkreditering

KVALITET: Et nyt kvalitetssystem for de videregående uddannelser skal mindske bureaukratiet og sikre høj kvalitet. Alle Folketingets partier står bag ny aftale om akkreditering af de videregående uddannelser.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har indgået aftale med alle partier om kvalitetssikring af alle de videregående uddannelser i en ny lov om akkreditering.

Aftalen betyder blandt andet, at der oprettes et nyt uafhængigt fagligt råd, som skal vurdere nye uddannelser, inden ministeren kan forhåndsgodkende dem.

Samtidig vil loven sigte mod en rullende overgang fra det tidligere akkrediteringssystem til det nye.
Det kommer til at foregå ved, at den enkelte uddannelsesinstitution fortsætter på den nuværende ordning, indtil institutionen er akkrediteret gennem den nye ordning.

Login