Rektorformand: Nye kontrakter kan være et kursskifte

En ny type aftale mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne kan markere et kursskifte i samarbejdet mellem de to.

I fredags sendte ministeriet et udkast til ny lovgivning om universiteternes ledelse i høring. I den forbindelse lægger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind op til at udskifte de nuværende udviklingskontrakter med rammekontrakter. Og mens der har været megen debat om udpegningsmodellen i forhold til bestyrelserne, så er rammekontrakterne potentielt en meget stor ændring.

De nye kontrakter adskiller sig fra de gamle ved, at der er lagt op til, at de skal bygge på dialog med det enkelte universitet, som altså får skræddersyet målene for en længere periode, der kan blive op til fire år.

Og det er et budskab, som rektorformand Anders Bjarklev, der er rektor på DTU, mener vil falde i god jord på universiteterne.

"Det med at gøre rammekontrakterne mere institutionsspecifikke ernoget vi er glade for," siger Anders Bjarklev, der også håber på lange kontrakter, der ikke kan ændres undervejs, hvis regeringsmagten skifter hænder.

"Det korteste tidsperspektiv vi arbejder med er en uddannelse på tre et halvt eller fem år, så det er vigtigt, at vi har en støt rammekontrakt, som ikke ændrer sig," siger Anders Bjarklev.

I de senere år har udviklingskontrakterne i stigende grad været ens på tværs af sektoren med en række centralt fastsatte mål og en række egne mål for institutionerne, som ikke nødvendigvis harmonerede.

Det håber Anders Bjarklev, at der nu bliver gjort op med.

"Jeg tror, det er et kursskifte. Så vil man bruge mere tid på dialogen om, hvad der er de rigtige mål for det enkelte universitet," siger Anders Bjarklev, der tilføjer, at han håber, at antallet af mål vil blive holdt nede på et overskueligt niveau.

DTU-rektoren mener, at det er for tidligt at kommentere på en eventuel kobling til et nyt bevillingssystem, når det endnu ikke er præsenteret. Samtidig mener han, at det er for tidligt at sige, om ministerens udspil vil kunne gøre op med noget af den dobbeltstyring og bureaukratisering, som er blevet påpeget i forbindelse med styringseftersynet.

"Jeg kan ikke helt se det i forslaget, men håbet er lysegrønt," siger Anders Bjarklev, der for eksempel gerne så, at individuelle rammekontrakter kunne bane vejen for at fremdriftsreformen blev taget helt af bordet.

Pind: Vigtig dialog
I forbindelse med at udkastet til lovforslaget er sendt i høring har uddannelses- og forskningsminister Søren Pind betonet vigtigheden af dialogen mellem ministeriet og universiteterne.

Den dialog er også fremhævet i det notat, der er blevet offentliggjort om lovforslaget.

"Lovforslaget giver stærkere bestyrelser og styrker dialogen mellem bestyrelserne og ministeren," siger Søren Pind i en pressemeddelelse om de nye initiativer.

Dansk Erhverv: God individualisering
Dansk Erhverv har fulgt debatten om styring tæt, og Mette Fjord Sørensen, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, har også noteret sig, at Søren Pinds forslag tyder på et kursskifte.

”Det er for tidligt at sige, men det smager lidt af et kursskifte. Universiteterne er ikke ens og skal ikke kunne passe ned i samme boks. Og det er godt, at man tør individualisere – one size doesn't fit all,” siger Mette Fjord Sørensen.

Hun mener også, at det er vigtigt, at der ikke skiftes fokus i løbet af rammekontraktens varighed.

Dansk Erhverv er også positivt indstillet over for at koble rammekontrakterne mere direkte til det kommende bevillingssystem. Faktisk mener Mette Fjord Sørensen, at man skal overveje at gå videre og have en decideret politisk aftale i forbindelse med aftalerne.

”Det kunne være endnu mere hensigtsmæssigt, hvis man gik ind og lavede en politisk forhandling om nogle få mål,” siger Mette Fjord Sørensen, som peger på, at det kan give en bedre politisk forankring og opmærksomhed om målsætningerne.

red@altinget.dk