Professor: Novo gør det, Bill Gates gør det

Af Kaj Grønbæk
Professor i datalogi, Aarhus Universitet

Når Novos forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, i Politiken 28. oktober 2015 kritiserer nedskæringerne på den offentlige forskning i Danmark, så er han ikke alene blandt erhvervslivets fyrtårne om at efterspørge stærk offentlig forskning.

Internationalt set har verdens rigeste erhvervsmand, Bill Gates, i web-mediet Alternet 27. oktober 2015 netop argumenteret for, at offentlig forskning er afgørende for samfundsudviklingen. Gates har selv lige givet 2 mia. dollars, svarende til cirka 5 pct. af sin formue, til fri forskning inden for alternativ energi, fordi han mener, at regeringen gør for lidt, og ikke mindst fordi han synes, at hans milliardær-kolleger er uegnede til at tænke i et langsigtet samfundsmæssigt perspektiv eller i nye radikale innovationer. De fokuserer alene kortsigtet på deres bundlinjer.

”Da jeg gravede mig ned i det, så kunne jeg konstatere, at DARPA-pengene (forsvarsministeriets forskningsfond) er virkelig godt givet ud, og at grundforskningsmidlerne er virkelig godt givet ud. Regeringen kører disse ‘Centers of Excellence’. De skulle have dobbelt så mange af dem, og de skulle have fire gange så mange penge, som de får i dag,” sagde Bill Gates til The Atlantic ifølge Alternet.

Virksomheder trækker på det offentliges forskning
Ligeledes har økonomiprofessor Mariana Mazzucato fra Universitetet i Sussex, UK skrevet en bog med titlen ”The Entrepreneurial State”. Heri punkterer hun gennem en række analyser myterne om, at det er virksomheder som Apple, HP, osv., der får de store forskningsmæssige ideer.

Tværtimod viser hendes analyser, at virksomhederne trækker rigtigt meget på offentlige forskningsresultater. Hun illustrerer blandt andet, hvordan Apples iPod og senere iPhone bygger på mere end ti grundlæggende teknologier baseret på offentlig forskning. Det gælder blandt andet GPS, men også den opsigtsvækkende multi-touch funktion, hvor man kan zoome i tekst og kort med to fingre på iPhone har rod tilbage til en dansk ingeniør, der bygger et multi-touch system til et kontrolrum på CERN i 1972.

Det vil sige, at en 35 år gammel offentlig opfindelse ligger bag den mest bemærkelsesværdige iPhone-funktion, da den lanceredes i 2007. Det viser også, at en grænsebrydende og ikke umiddelbar anvendelig opfindelse fra halvfjerdserne kan danne grundlaget for en ”game changer” i det 21. århundredes mobiltelefonmarked og brugergrænseflader generelt.

Altså selv inden for det tilsyneladende hurtigtløbende IT-område skal der tænkes langsigtet. Grænsebrydende forskningsideer og åben tilgængelig viden er utrolig vigtig for virksomhederne, hvis ikke i dag, så i morgen.

Offentlig forskning er mere produktiv
Det er jo en udbredt forståelse, at erhvervslivet bidrager mest til at bringe os højt op på de internationale forskningsmålinger herunder omfanget af investeringer. Men hvis vi kigger nærmere på dansk forskning, så kan man på Danmarks statistik se, at vi i 2003 lå på et investeringsniveau på 2,52 pct. af BNP fordelt med 1,74 fra erhvervslivet og 0,78 fra den offentlige sektor.  

I 2013 er vi oppe på 3,09 pct. af BNP svarende til 60 mia. kr. Fordelingen af investeringen i 2013 er 1,98 pct. fra erhvervslivet og 1,11 pct. fra den offentlige sektor. Med en cirka dobbelt så stor investering fra erhvervslivet som det offentlige i denne periode, så skulle man jo tro, at der var en noget større produktivitet fra erhvervslivet. Men hvis man kigger lidt på forskningsproduktiviteten i den samme tiårige periode fra 2003 til 2013, så viser resultaterne faktisk det modsatte.

Ifølge forskningsdatabaserne Web of Science blev der i Danmark i perioden 2003-2013 produceret i alt cirka 127.500 peer-reviewede publikationer. Altså originale ideer og resultater. Andelen af publikationer, der er lavet af virksomheder selvstændigt uden samarbejde med et universitet, er cirka 3.275 stk. Det svarer til, at forskningsproduktionen, der selvstændigt er lavet i erhvervslivet svarer til kun 2,57 pct. af den samlede produktion.

Hvis man lægger de cirka 16.750 publikationer til, som virksomheder har lavet i samarbejde med universiteter, så får vi ca. 20.000 publikationer svarende til, at virksomheder har deltaget i ca. 15,7 pct. af forskningsproduktionen i denne tiårige periode. I parentes bemærket, så står Novo og Novozymes for næsten 1.000 af disse publikationer. Den offentlige forskning står alene for ca. 85 pct. af produktionen med den halve finansiering.

Private selskaber står for patenterne
Det er lidt sværere at opgøre patenter lavet i Danmark, men Buhl og Rasmussen har lavet en opgørelse i forbindelse med afstemningen om patentdomstolen. Denne viser ikke overraskende det omvendte nemlig, at forskningsinstitutioner står for 4 pct. af de cirka 3.000 indleverede europæiske patenter i den femårige periode 2009-2014, hvorimod private aktieselskaber står for 80 pct. af disse.

Her tegner Novo og Novozymes sig tilsammen for 300 patenter svarende til 10 pct., og de ønsker sig altså input fra offentlig forskning for at kunne opretholde dette høje niveau af patentering, som er vigtig i medicinalindustrien. Patenter repræsenterer naturligvis værdifuld viden, som kan beskytte en virksomheds forretning i nogle årtier, men det er jo et beskedent antal originale opfindelser sammenlignet med den åbne tilgængelige forskning på 127.500 resultater, som frit kan udnyttes af alle virksomheder. Yderligere er det kun ca. 1 pct. af patenterne, der handles, og dermed kan vurderes at have en værdi for andre end opfinderne.

På denne baggrund kan jeg – oven i købet som stor Apple-fan – kun erklære mig fuldt enig med Bill Gates. Danmark bør øge investeringerne i offentlig forskning for at skabe vækst og få råd til velfærden på langt sigt.  

Bill Gates foreslår fordoblinger og firdoblinger i forskningsbudgetterne – mindre kan gøre det – men nedskæringer er hul i hovedet! Skattelettelser til virksomhederne skaber ikke langsigtet innovation og vækst. Her er bevillinger til offentlig forskning en langt bedre investering.

 

debat@altinget.dk