Overblik: Dimittender betaler for ny dagpengeaftale

FAKTA: Dimittender betaler en stor del af regningen for den regeringens dagpengeaftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Se hele aftalen her.

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Aftalepartierne er enige om at indføre en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Opnås beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære to-årige dagpengeperiode er opbrugt. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, og forlængelsen kan højest være på 1 år.

Når en person har opsparet beskæftigelse svarende til 12 måneder inden for tre år, har vedkommende genoptjent ret til en ny periode med dagpenge i to år som efter gældende regler. Personer, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære to-årige dagpengeret er opbrugt, får mulighed for at konvertere beskæftigelsestimer på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Forlængelsen kan højest være 1 år, således at den samlede dagpengeperiode inkl. forlængelse ikke kan overstige 3 år. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden.

Optjening af dagpengeret
Aftalepartierne er enige om, at optjening af dagpengeret skal baseres på indkomst for personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet.

Login