OPRÅB: Glem ikke en vækstplan for forskning og uddannelse

VÆKSTPLAN: Forskning og uddannelse er en investering og ikke bare en udgift, lyder opråbet til politikerne fra DI, AC og Danske Universiteter. De presser på for en ny langsigtet investeringsplan i forskning og uddannelse.

Mens politikerne på Christiansborg forhandler på højtryk for at få en 2020-aftale på plads, der skal få styr på de offentlige underskud gennem benhårde besparelser, så må de ikke glemme, hvad der skal trække væksten i gang, lyder beskeden.

"Når vi diskuterer 2020-planer og andet godt, så er det vigtigt at fastholde, at hvis vi vil have et vækstscenarium i Danmark, så er vi nødt til at betragte forskning og uddannelse som investeringer og ikke bare som omkostninger," siger Lars Goldschmidt, direktør i DI.

Bekymring for flere besparelser
Organisationerne bag henvendelsen er oprigtigt bekymrede for, at forskning og uddannelse kommer til at tabe i slagsmålet om de stadigt mere pressede offentlige midler.

Login