Ny debat: Hvordan sikrer vi gode karriereveje for forskere?

DEBAT: Hvordan sørger vi for, at postdocs får øjnene op for forskerstillinger i det private? Og bør vi gøre op med den høje grad af intern rekruttering på de danske universiteter? Altinget tager debatten om karriereveje i forskningen.

Hvordan sikrer vi gode karriereveje i forskningen?

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har for nyligt barslet med en række anbefalinger, som skal sikre, at yngre forskere ikke strander i et karrieremæssigt dødvande som midlertidigt ansatte postdocs.

Det handler blandt andet om at åbne øjnene op for, at der også findes gode forskerstillinger i det private erhvervsliv og at lægge restriktioner på, hvor længe man kan være ansat som postdoc på et givent universitet.

Samtidigt giver rådet en anbefaling om at gøre op med den høje grad af intern rekruttering på de danske universiteter og tilbyde eksterne forskere særligt attraktive karriereforløb i form af garanteret forfremmelse via tenure-track.

Vi giver i den kommende tid ordet til en række debattører og spørger, hvordan vi sikrer hensigtsmæssige karriereveje i forskningen og på de danske universiteter.

Vi hører meget gerne fra forskere og ledelser på de danske universiteter og i forskningsmiljøet udenfor. Send et indlæg på mellem 400-600 ord til enten lange@altinget eller toke@altinget.dk.

,

Forrige artikel Etisk Råd får ny formand Etisk Råd får ny formand Næste artikel Ahlers: Høje karakterkrav siger intet om værdien af en uddannelse Ahlers: Høje karakterkrav siger intet om værdien af en uddannelse