Ny aftale giver 2,7 milliarder kroner til grøn forskning

Alle Folketingets partier er enige om en aftale, der fordeler forskningsreserven på 3,1 milliarder kroner for 2021.

2,7 milliarder skal gå til grøn forskning, hvilket er et nyt løft fra sidste år og et nyt højdepunkt.

”Jeg er glad for, at regeringen og alle Folketingets øvrige partier er blevet enige om en aftale med en historisk satsning på den grønne forskning,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer:

”Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, skal vi bruge midlerne rigtigt, og derfor prioriterer vi politisk midlerne til de områder, hvor vi ved, at de har den største effekt.”

Penge til kvindelige forskere
Den politiske prioritering gav en del uenighed under forhandlingerne, hvor der var kritik af, at regeringen lagde op til at skære i den frie forskning. Også fremme af kvindelige forskere delte partierne - derfor endte det hele med en tillægsaftale uden Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti om at afsætte 110 millioner kroner til Inge Lehmann-programmet, der skal fremme talentfulde kvindelige forskere.

”Der var et større slagsmål om styrkelse af kvindelige forskere, men vi stod fast på, at der skal rettes op på skævhederne og landede en aftale på 110 millioner kroner ved at lave en selvstændig aftale,” siger Enhedslistens forskningsordfører Eva Flyvholm i en pressemeddelelse.

Forskningsreserven er næsten altid den første aftale, der falder på plads i forhandlingerne om næste års finanslov – og har også næsten altid alle Folketingets partier med.

Denne særlige reserve til forskning er en udløber af globaliseringsaftalen fra 2006, hvor politikerne satte sig for at prioritere en del af pengene til forskning. Forskningsreserven udgør cirka seks procent af det samlede offentlige forskningsbudget, og i år indgik også 750 millioner kroner fra den såkaldte corona ”krigskasse” og næsten 900 millioner kroner fra Innovationsfondens budget.

Innovationsfonden kan så glæde sig over at få endnu mere igen i den handel, for fonden er nemlig udset en særlig rolle med at understøtte udviklingen af ny grøn teknologi og løsninger.

Ros til grøn retning
Fonden skal udmønte 1,2 milliarder kroner af de 2,7 milliarder kroner til det grønne område. Og det er med til at gøre aftalen til et ”pletskud,” lyder det fra Dansk Industri.

”Det her er en rigtig god aftale. Der er klart fokus på grøn forskning og innovation og på at styrke vores teknologi inden for life science, teknisk forskning og innovation. Det kan både være med til at bringe os i mål med den grønne omstilling og medvirke til at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark og skabe vækst,” siger DI-underdirektør Mette Fjord Sørensen, i en pressemeddelelse.

Der er også ros fra Dansk Energi og det grønne fokus: 

"Regeringen og partierne bag aftalen om den nye forskningsreserve skal have stor ros for at satse grønt og udpege fremtidens grønne forskningsfyrtårne. De politiske klimamål i Danmark kræver en ny tilgang til forskning, hvor vi tør vælge retning, så vi i dag forbereder morgendagens CO2-reduktioner," siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi i en pressemeddelelse.

I Dansk Miljøteknologi glæder man sig over, at politikerne har givet den største bevilling til MUDP nogensinde. Men man er ikke tilfreds med, at der igen er tale om en 1-årig bevilling.

"Det ærgrer os, at man ikke har prioriteret flerårige bevillinger til programmet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at virksomhederne først nu kender bevillingerne for næste år. Flerårige bevillinger vil give virksomhederne langt bedre muligheder for at planlægge deres investeringer, og så vi vil se endnu flere innovative investeringer i den grønne omstilling," siger direktør Søren Bukh Svenningsen i en pressemeddelelse.

Slagsmål om fri forskning
Selvom alle Folketingets partier med i aftalen er det ikke fordi, var der bølgeskvulp under forhandlingerne. Regeringens oplæg til at styre mere af forskningen mødte nemlig kritik fra forskningsmiljøer og det afspejlede sig også i forhandlingerne.

Særligt spørgsmålet om at prioritere flere penge til Innovationsfonden og sende mindre til fri forskning i Den Frie Forskningsfond har splittet i forhandlingerne.

"Det er helt forkert at skære i de frie midler. Med corona i år er det nok ikke året, hvor vi får øget midlerne til Danmarks Frie Forskningsfond, men jeg har svært ved at se en aftale, hvor vi skærer i bevillingerne i forhold til sidste år. Det er en helt forkert prioritering, synes jeg," sagde Radikales forskningsordfører Stinus Lindgreen tidligere på ugen til Altinget.

I faktaboksen kan du læse hovedpunkterne i aftalen.

Her kan du læse hele aftalen.

mj@altinget.dk