Ministerierne brugte over 2 mia. kroner på konsulenter i 2011
BUDGET: Ministerierne brugte til sammen mere end 2 milliarder kroner på konsulentydelser i 2011. Skatteministeriet topper listen med udgifter for 588 millioner kroner. Liberal Alliance vil nu kigge styrelser og råd i sømmene.
Konsulenter blev flittigt benyttet i de danske ministerier i 2011.
Med alt fra hjælp til grafisk design, store it-løsninger, grundvandskortlægningen og opkvalificering af fagpersoner i kommunerne løb de samlede konsulentudgifter alene i ministerierne op i mere end 2 milliarder kroner.
Det er imidlertid uden tallene fra Beskæftigelses-, Transport-, Justits-, og Klima- og Energiministeriet, der endnu ikke er offentliggjorte.