Minister: Vent til vi kommer med finanslovsudspil

BESPARELSER: I dette års finanslov er der lagt op til, at der skal spares 700 mio. kr. på forskning i 2012. Men det er for tidligt at konkludere, at det er regeringens politik, mener videnskabsministeren.

VKO vil tage pengene fra globaliseringspuljen, hvor midlerne hidtil primært er blevet brugt på forskning, og i stedet bruge pengene på ungdomsuddannelser og folkeskolen.

Men det er ifølge videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) ikke ensbetydende med, at regeringen vil barbere 700 mio. kr. af forskningsbudgettet i 2012, sådan som det ellers fremgår af en prognose over de kommende års forskningsbevillinger, som Videnskabsministeriet har sendt i et svar til Enhedslistens Per Clausen.

Hun henviser til, at regeringens endelige finanslovsudspil for 2012 først bliver præsenteret efter sommerferien.

Login