Medlemmer af Reformkommissionen til AU og AAU: Selvfølgelig har vi været i dialog med universiteterne

26. januar bragte Altinget et debatindlæg fra Johnny Laursen og Rasmus Antoft, der ”fristes til at spørge, hvor Reformkommissionen har sin viden om forholdene på universiteterne fra” og udtrykker, at en forudgående dialog med universiteterne havde været en god ide.  

Det mener vi selvfølgelig, at vi har. Og at vi har samlet os et godt vidensgrundlag om forholdene på universiteterne. Det er en fristende misforståelse, at der ikke har været dialog med universiteterne og andre relevante interessenter. For det har der.   

Når det er sagt, så er vi først og fremmest glade for den debat, som vores anbefalinger har affødt. Det er sundt, når indretningen af de lange videregående uddannelser – der i dag uddanner op mod 30 procent af en ungdomsårgang – bliver debatteret på et kvalificeret grundlag.

Kommissionens anbefalinger 

Reformkommissionens synspunkter er efterhånden velkendte: Vi har foreslået en omlægning af kandidatuddannelserne, så der kommer flere veje til at opnå en kandidatgrad. 

Vi foreslår blandt andet, at der introduceres en etårig kandidatuddannelse. En mulighed, vi foreslår, at knap halvdelen af de studerende fremover skal tage.  

Det skal også være muligt at tage den samme grad på deltid over et par år, mens den studerende samtidig arbejder på deltid. Og det skal selvfølgelig også være muligt for nogle – men altså omtrent halvt så mange, som det er tilfældet i dag – at tage den toårige kandidatuddannelse, vi kender i dag, hvis man går efter en akademisk specialisering.  

En central præmis for vores anbefalinger er, at der skal ske investeringer i kvalitet og relevans i selvsamme unges uddannelser. Det, mener vi, skaber flere valgmuligheder for det enkelte unge menneske. Og samtidig understøtter det, at samfundet får endnu mere ud af de store uddannelsesinvesteringer, der skal til for at have en veluddannet og produktiv arbejdsstyrke. 

Anbefalingerne baseret på grundig research 

Ovenstående anbefaling bygger på grundig research og arbejde. Og ikke mindst en åben dialog med et bredt felt af interessenter.  

Vi kan derfor ikke genkende præmissen om, at vi er novicer ud i universitetsverdenen og har siddet i en osteklokke og udtænkt vores forslag, som Johnny Laursen og Rasmus Antoft lægger ned over Reformkommissionens arbejde.  {{toplink}}

For det første er kommissionen sammensat af personer med bred og lang erfaring fra universiteterne. Vi har haft forskellige roller – studerende, lektorater, professorater og i ledelsen. Flere af os har beskæftiget os indgående med undervisnings- og uddannelsespolitik i årtier. Fra et praktisk perspektiv til udvalgs- og kommissionsarbejde. Reformkommissionen er samtidig blevet betjent af et sekretariat, der har fået tal og fakta fra blandt andet Uddannelses- og Forskningsministeriet.   

For det andet har vi i Reformkommissionen valgt en meget åben tilgang. Vi stiller op til debat, dialog og diskussion med stort set alle, der henvender sig. Vi har nedsat arbejdsgrupper med eksperter, praktikere og særlige sagkyndige. Vi har deltaget i konferencer, møder, debatter osv. 

Dagen efter lanceringen af Nye Reformveje 1 var vi eksempelvis til stede på Uddannelses- og Forskningsmødet. Ikke alle klappede i hænderne, men vi stillede op til diskussion og dialog. Fordi vi tror på vores reformforslag, og fordi vi tør stå ved vores argumenter. 

Derfor vil vi opfordre alle, der har kvalificerede input til debatten, om at deltage. Vi ønsker at komme helt ud til dem, der arbejder med problemstillingerne i praksis og trække på viden herfra. Det har vi gjort indtil nu – og det vil også danne grundlag for Reformkommissions sidste anbefalinger, der vil blive præsenteret senere i år. 

debat@altinget.dk