Lundbeckfonden: Vi støtter højrisikoprojekter, hvis idéen er god

DEBAT: Midler fra Lundbeckfonden kan ende i mislykkede forskningsprojekter. Men målet med at støtte højrisikoprojekter er, at forskere får mulighed for bidrage og afprøve nye idéer, der kan revolutionere verden, skriver Thomas Sinkjær fra Lundbeckfonden.

Af Thomas Sinkjær
Forskningsdirektør i Lundbeckfonden

De private fonde giver stadigt flere penge til forskningen i Danmark. Derfor er det ikke uden betydning for forskningsverdenen – og samfundet som helhed – hvordan de penge uddeles. Det er en af årsagerne til, at Lundbeckfonden i øjeblikket rejser landet rundt for at fortælle forskere, universiteter og universitetshospitaler om vores nye uddelingsstrategi.

De får blandt andet at vide, at den nye strategi har fokus på hjernen. Vi har haft en forkærlighed for hjernen længe, men nu skruer vi op for blusset og siger direkte, at vi sætter hjernen først. Det betyder, at over halvdelen af vores midler vil blive uddelt til projekter, der kan bidrage til vores forståelse af hjernen og behandling af hjernesygdomme.

Betyder det så, at man kun kan søge støtte hos os, hvis man er hardcore neuroforsker? Nej! For os er hjerneforskning en rummelig betegnelse, der kan indeholde projekter indenfor både sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora samt teknik og naturvidenskab, så længe de på den ene eller anden måde afdækker ny viden om hjernen. Og som ung forsker skal man ikke have hjerneforskning på cv’et for at komme i betragtning hos os. Men jo mere erfaring en ansøger har, jo mere vægt lægger vi på, at der er hjernefokus i ansøgningen.

Gode idéer støttes
Derudover er der to ting, vi med vores nye strategi især leder efter: Den rette person og den gode idé. Med den rette person mener vi forskere, der er drevet af nysgerrighed og samtidig har talent og drive til at løfte deres forskningsidéer.

Med den gode idé mener vi dristige forskningsideer, der måske ikke ville få en chance i traditionelle ansøgningsprogrammer med peer review, men som udfordrer nuværende dogmer og har til formål at ændre måden, vi ser verden på. Mange af disse højrisikoprojekter vil mislykkes, men til gengæld vil de, der lykkes, kunne revolutionere verden.

Ved at identificere de rigtige personer med de rigtige idéer kan vi forhåbentlig være med til at skabe det næste store videnskabelige gennembrud, den banebrydende opdagelse, det uventede paradigmeskifte. Og forhåbentlig er vi samtidig med til at opbygge og understøtte sunde og stærke forskningsmiljøer i fremtidens Danmark til gavn for hele samfundet.

Forrige artikel Ahlers: Uddannelserne skal tilpasses til den tid, vi lever i Ahlers: Uddannelserne skal tilpasses til den tid, vi lever i Næste artikel S: Besparelser giver hverken dygtigere studerende eller større fleksibilitet S: Besparelser giver hverken dygtigere studerende eller større fleksibilitet