Lektorer: Pædagogiske gadekryds er et ubetinget gode

Selvom der i disse dage udklækkes tusindvis af nye pædagoger, er de ikke nok til at kunne dække behovet for uddannet personale i landets daginstitutioner, klubber, opholdssteder og botilbud.

Der mangler uddannede pædagoger næsten overalt.

Når ikke der handles mere beslutsomt fra statens side for at løse dette enorme problem, er det en regulær redning for mange børn og voksne, at nogle mennesker på et tidspunkt i deres arbejdsliv vælger at skifte spor og uddanne sig til pædagoger.

Det er der heldigvis flere og flere, der gør – nogle af dem møder vi, når vi underviser på pædagoguddannelsens merit- og sporskiftelinjer.

Her har alle studerende en anden uddannelse eller flere års arbejdsliv med sig i bagagen. Mange af dem har begge dele.

Mange grunde til sporskifte

Der kan være mange grunde til, at man vælger at begynde på en ny uddannelse efter nogle år på arbejdsmarkedet eller efter at have taget en anden uddannelse.

Antropolog Anne Mia Steno beskriver i sin forskning, hvordan det at afbryde en igangværende uddannelse bliver betragtet som et 'frafald fra noget' eller som at 'droppe ud'.

Men faktisk er det at stoppe på en uddannelse oftest et udtryk for modning, selvransagelse og afklaring, påpeger hun.

Det er vores indtryk, at det samme gælder for de voksne, der skifter spor i deres arbejdsliv og vælger at uddanne sig til pædagoger.

Vores studerende har taget stilling til deres hidtidige arbejdsliv og har besluttet sig for at bevæge sig i en ny retning.

Meldingen fra de studerende er, at det er et skifte, der kan være forbundet med både lettelse og glæde.

Ikke fordi det pædagogiske arbejde altid er nemt og sjovt, for det er det ikke – men fordi det gør så stor forskel i andre menneskers liv.

Faglige gadekryds kan noget særligt

At mennesker, der skifter spor i deres arbejdsliv og bidrager til at løse den pædagogiske opgave, er i sig selv værdifuldt.

Men derudover kan der være en anden gevinst ved at uddanne pædagoger, der allerede har erfaringer fra andre områder med i bagagen.

Hver enkelt færdiguddannet 'sporskifter' har nemlig en helt særlig kombination af vidensområder med sig ud i praksis.

{{toplink}}

Det er indlysende, at en tidligere gartner kan bidrage med noget særligt som ansat pædagog i et socialpædagogisk nyttehaveprojekt, men det er ikke altid så let at se, hvad en tidligere uddannelse kan bidrage med.

Måske viser det sig først efter en tid.

Måske vil der blive skabt helt nye aktivitetsformer i børnehaver, på væresteder, botilbud og i sfo'er, fordi arbejdspladsen pludselig besidder en særlig kompetence.

Det pædagogiske arbejdsfelt består af en myriade af forskelligartede arbejdspladser, målgrupper og faglige retninger, og derfor er der ikke bare plads til, men også brug for, mange typer af faglige kombinationer.

Og vi ved, at det gør en forskel, når børn og forældre møder fagligt kompetente mennesker, som har ofret og investeret noget for at være i feltet, og som hver især har noget særligt at byde på. 

Den pædagogiske profession har faktisk altid tiltrukket mennesker, der i forvejen havde et fag eller en kunnen med sig – for eksempel inden for kunst, musik og idræt.

Med de nyere merit- og sporskifte-veje ind i den pædagogiske profession bliver disse flerfagligheder lidt mere synlige, og hvert eneste "faglige gadekryds," der træder ind i den pædagogiske profession, bringer nye perspektiver og historier med sig ind i feltet.

Pædagogikken har altid været en dynamisk og formbar disciplin, der udvikler sig i takt med verden omkring sig.

Det sker, når pædagogikken tilpasser sig nye krav og udfordringer. Mennesker, der vælger at skifte spor, kan spille en vigtig rolle i denne konstante forvandling.

Måske kommer disse nye pædagoger – med alt det særlige, de har med i bagagen – også til at påvirke vores måde at forstå pædagogik på?

debat@altinget.dk