Lederne: Mangel på it-uddannede skaber problemer for erhvervslivet
Erhvervsakademier og professionshøjskoler er dobbelt ramt af både udflytningsaftalen og lukningen af de engelsksprogede uddannelser. Vi skal dermed tænke i efteruddannelse og udenlandsk arbejdskraft, skriver Nina Christine Andersen.
Af Nina Christine Andersen
Uddannelsespolitisk konsulent, Lederne
Nedgangen i optaget af nye studerende på it-uddannelserne kalder i den grad på handling.
Manglen på it-professionelle sætter en bremse i væksten på arbejdsmarkedet og ender ultimativt med at sætte farten ned på den grønne og digitale omstilling, der er så desperat brug for.
I år er der optaget 6.326 nye studerende på it-uddannelserne, hvilket er ni procent færre sammenlignet med sidste år.
Faldet skyldes både, at en særlig coronapulje udløb, som gjorde det muligt at oprette ekstra it-uddannelsespladser i corona-årerne 2020 og 2021, men også lukning af en række engelsksprogede it-uddannelser.
Sammenligner man årets optag med 2019, er der dermed ‘kun’ to procent færre optaget på it-uddannelserne, hvilket er lavere end det generelle optagelsesfald på de videregående uddannelser.
Det tyder altså på, at flere har fået øjnene op for it-uddannelserne, og det er jo i sig selv en god nyhed.
Men selvom det måske kunne lyde som en positiv historie, så er et lavere optag på it-uddannelserne desværre dårligt nyt for de danske ledere og dansk erhvervsliv.
Danske virksomheder har på nuværende tidspunkt meget svært ved at rekruttere folk med rette it-kompetencer, og det behov vil kun stige frem mod 2030, hvor der vil mangle cirka 22.000 it-professionelle ifølge en rapport udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics.
Udflytning og reducering af engelsksprogede uddannelser
I en tid, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft og stor efterspørgsel efter it-professionelle, er det ærgerligt, at flertallet af Folketingets partier indgik en aftale om at reducere engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler, som blev effektueret i år.
Vi kan faktisk se, at både erhvervsakademier og professionshøjskoler har held med at få rekrutteret nye studerende til deres it-uddannelser.
Ser man udelukkende på de ikke-engelsksprogede erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, er der optaget henholdsvis 13 og 20 procent flere studerende sammenlignet med 2019.
Set i det lys er det ekstra ærgerligt, at erhvervsakademier og professionshøjskoler er dobbelt ramt af både udflytningsaftalen, der bremser optaget i de store byer og lukningen af de engelsksprogede uddannelser.
En del af forklaringen på det øgede optag på de ikke-engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kan skyldes, at nogle af de dansksprogede studerende, der havde planer om en engelsksproget it-uddannelse, i stedet er søgt mod de danske it-uddannelser.
{{toplink}}
Vi har derfor brug for både at tænke i efteruddannelse og udenlandsk arbejdskraft, og på den længere bane skal vi fortsat arbejde med at vække de unges interesse endnu mere for it-uddannelserne.
Det kan for eksempel være ved at udbrede forståelsen for it-kompetencer og ved at vise, at studiemiljøerne og karrierevejene er mangfoldige. Der skal derudover også tænkes i nye branding- og markedsføringsstrategier, så flere, især kvinder, finder det attraktivt at gå it-vejen.
Ph.d.-studerende: Seniorforskere stjæler yngre kollegaers arbejde. Men ingen tør tale højt om det
Kære internationale studerende og professionelle: Bliv her – Danmark har brug for jer
