KU: Gør det lettere for højtuddannede at arbejde i Danmark

Af Vivian Tos Lindgaard
Chefkonsulent, International Staff Mobility, Københavns Universitet 

Danmark har en stor udfordring foran sig. Den internationale talentmasse styrer uden om landet som et sted at leve og arbejde.

Ikke fordi de eftertragtede højtuddannede forskere, læger og erhvervsfolk ikke gerne ville blive i et ressourcestærkt vidensland som vores. Men fordi den nuværende danske udlændingelovgivning gør det besværligt, ofte umuligt, at få lov at blive og arbejde her. Selv efter en endt uddannelse på dansk grund.

Det kan blive farligt for Danmark. Evnen til at tiltrække de internationale højtuddannede er afgørende for vores fremtid.

Danmark mister viden og penge
Beregninger fra Centre for Economic and Business Research viser, at den gennemsnitlige, højtuddannede indvandrer bidrager med et overskud til de offentlige kasser på mellem 0,9 og 1,8 millioner kroner og genererer værdifulde nye job til danskerne.

Samtidig er det afgørende for erhvervsudvikling og innovation, at vi formår at tiltrække de internationale talenter. Her spiller universiteterne en vigtig rolle.

Københavns Universitet gør en stor indsats for at tiltrække internationale forskningstalenter.

For eksempel tilbyder vi efter amerikansk forbillede de særligt fordelagtige tenure track-karriereforløb til talentfulde forskere, ligesom vi har indført 3+5 ph.d.-ordningen for at kunne tiltrække de bedste internationale talenter og gøre os gældende på et marked, amerikanske universiteter hidtil har domineret.

Begge initiativer handler om synlige karriereveje og fastholdelse over længere perioder, og det har stor betydning, hvis en forsker skal rykke teltpælene op og flytte til et andet land.

Men indsatsen kan næsten virke som sisyfosarbejde, når vi løber ind i den tilbagevendende forhindring:

En mur af uhensigtsmæssige regler og ansøgningsprocedurer til opholds- og arbejdstilladelse betyder, at internationale forskerstjerner fristes til at vælge en nemmere løsning og finde en stilling i et andet land, uanset hvad KU kan tilbyde dem.

Problemet er, at hver eneste kandidat til et job i Danmark udsættes for en omstændelig og fastlåst ansøgningsprocedure. En del af udlændingemyndighedernes regler er malplacerede i behandlingen af højtuddannede ansøgere.

Forskere må søge igen og igen
For eksempel bruger myndighederne tid og penge på i hver eneste sag at tjekke, om ansættelsesvilkårene på KU lever op til danske vilkår.

Det var naturligvis vigtigt at tjekke, hvis der var tale om ukrainske jordbærplukkere. Men universiteternes kontrakter er reguleret af love og kollektive overenskomster. Proceduren er ren spild af ressourcer.

Ligeledes er det til stor gene for forskerne, at de skal søge opholds- og arbejdstilladelse på ny, hver eneste gang de får ny titel, og at de i øvrigt ikke må påbegynde arbejdet, før sagen er gået igennem.

Ligesom vi går glip af en del forskere i Danmark, fordi de ikke kan være ansat i to lande samtidig. Det har mange topforskere brug for i en periode for at kunne afslutte forskningsprojekter og lukke laboratorier ned i forbindelse med en ny ansættelse.

Derudover er det decideret uhensigtsmæssigt, når vi smider ph.d.-studerende ud, så snart de har forsvaret afhandlingen. Dette forhindrer i høj grad, at de finder job i Danmark, og det ville være langt smartere, hvis vi automatisk gav en opholds- og arbejdstilladelse i to år til jobsøgning.

Dyrt og besværligt
Listen over malplacerede regler er lang og tæller også det faktum, at ansøgere skal møde personligt op på dansk repræsentation i udlandet. I mange lande er der slet ikke en dansk repræsentation, og ansøgerne tvinges derfor til dyre rejser for at kunne ansøge om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Det er kort sagt for dyrt og besværligt at komme til Danmark at arbejde i forhold til andre lande.

Vi anbefaler, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering hurtigst muligt får ryddet op i de utidssvarende regler og gør det lettere for højtuddannede at arbejde i Danmark.

Københavns Universitets har derfor sendt en række forslag til ændringer af udlændingelovgivningen til Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Universitetet foreslår i øvrigt, at en arbejdsgruppe kulegraver udlændingeområdet for at skabe en smidigere sagsbehandling med fokus på tillid til, at universiteterne selv kan varetage en del af kontrollen.

De internationale forskerkræfter er essentielle for, at vi kan skabe et forsknings- og undervisningsmiljø i verdensklasse, ligesom de er afgørende for at styrke de internationale kompetencer blandt danske studerende.

debat@altinget.dk