Kraka: AC bruger os som stråmand
DEBAT: I sidste uge anfægtede Akademikernes Centralorganisation Krakas forslag om at nytænke SU-systemet til fordel for en tidligere indsats over for kulturelle og sociale barrierer. Et misbrug af Krakas pointe, siger forskningschef Esben Schultz og ledende økonom Jonas Zielke Schaarup.
Af Esben Schultz
Forskningschef i Tænketanken Kraka
Jonas Zielke Schaarup
Ledende økonom i Tænketanken Kraka
I et debatindlæg her på Altinget.dk den 12. juni kritiserer AC vores forslag om at droppe det ekstra SU-år og i stedet bruge pengene mere målrettet på at nedbryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet.
Det er helt forventeligt, at AC reagerer, da deres 'yngre' medlemmer kan blive berørt af forslaget. Og det afspejler også på glimrende vis, at selv mindre justeringer af verdens måske mest generøse uddannelsesstøtte kan afføde ganske voldsomme reaktioner. AC's kritik bygger dog på en række misforståelser, og man kan da heller ikke lade være med at mistænke AC for at misbruge vores meget moderate forslag som stråmand.
AC sætter tingene på spidsen
Det er vigtigt at få lidt proportioner ind her. I Kraka foreslår vi alene, at det ekstra SU-år på de videregående uddannelser omlægges til et statsgaranteret lån, og at pengene herfra i stedet bruges mere målrettet på at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. Der er altså tale om, at det danske SU-system i så fald vil tilnærme sig det, vi i dag kender fra lande som Sverige og Norge. AC sidestiller samtidig SU-forringelser med brugerbetaling i deres argumentation. Det er vist mildest talt at sætte tingene en anelse på spidsen.
Forskning understøtter vores pointe
AC hævder for det første, at vi i Kraka mener, at SU-systemet ikke er med til at nedbryde den negative sociale arv. Det er ikke rigtigt. Tværtimod anerkender vi fuldt ud, at SU-systemet i sin helhed medvirker til, at flere unge fra lavere sociale lag får en uddannelse. Vi tillader os blot at sætte spørgsmålstegn ved, om den nuværende indretning af SU-systemet mindsker den sociale arv på den mest effektive måde. Ikke mindst set i lyset af, at de unge, der får mest i SU, typisk kommer fra de mest velstillede familier. Samtidig tyder forskning på, at en tidlig indsats over for unge i risikogruppen er helt afgørende. Derfor foreslår vi, at man fx bruger flere ressourcer på denne tidligere indsats, eksempelvis mentorordninger og styrket skole-hjem-samarbejder, mod at unge fra velstillede hjem skæres lidt i SU'en.
Tallene er substantielle
I vores oprindelige indlæg refererede vi til en undersøgelse om social arv fra England. Den engelske undersøgelse viser, at den sociale baggrund har begrænset betydning for, om unge med de samme resultater fra gymnasiet kommer videre i uddannelsessystemet. AC påstår, at undersøgelsen kun dækker perioden 1960-2001, og da brugerbetaling først blev indført i 1998, er brugerbetaling kun relevant i en lille del af de år, der indgår i undersøgelsen. Sagen er bare den, at de tal, som Kraka refererer til, stammer fra 2002 (se figur 2.15 i National Statistics, "Focus on Social Inequalities 2004"), dvs. efter at brugerbetaling, ifølge AC selv, blev indført.
Sociale barrierer er mere afgørende end økonomiske
Pointen med denne reference er i øvrigt blot at understrege, at økonomiske forhold formentlig langt fra er den eneste barriere, unge fra lavere sociale lag står over for, når de skal gennemføre en uddannelse. De sociale og kulturelle barrierer er formentlig endnu større. Det er der i hvert fald flere danske forskere på området, der peger på.
Afslutningsvis fristes man da også til at spørge, om AC virkelig mener, at SU-systemet i dag er indrettet, så det mindsker den negative sociale arv mest muligt? Og er alle pengene givet bedst ud som direkte økonomisk støtte?
AC: SU mindsker netop social arv
