Innovationsmusklen skal trænes

Af Erik Knudsen
Formand, Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Regeringen har netop offentliggjort, at der er indgået finanslovsaftale med Enhedslisten. Det betyder blandt andet, at der nu afsættes cirka 270 millioner kroner til forskning og udvikling på professionshøjskolerne de næste 3 år.

Det er vi selvfølgelig glade for, fordi vidensopbygning er en helt afgørende forudsætning for, at professionshøjskolerne kan løfte de vækst- og udviklingsopgaver, vi som velfærdssamfund står over for i de kommende år.

Vi havde gerne set, at beløbet havde været større, men professionshøjskolerne har nu fået et helt afgørende stempel på, at vi skal bidrage med vidensopbygning på tilsvarende vis som eksempelvis universiteter og sektorforskningsinstitutter.

Viden er en afgørende forudsætning for at løfte kvaliteten i vores uddannelser, men som blandt andet uddannelsesministeren har peget på, er viden også en forudsætning for innovation. Vi har imidlertid ikke været dygtige nok til at omsætte denne viden til innovation.

Uddannelse bliver samtidig et centralt virkemiddel for at øge den nationale innovationskapacitet.

Træning af innovationsmusklen
Det kommer imidlertid ikke af ingenting. Heller ikke innovation opstår ud af den blå luft. Innovation er ikke et trylleord, man kan besværge enhver uddannelse eller ethvert politisk tiltag med og derved udkonkurrere kineserne på mirakuløs vis.

Innovation er en arbejdsform, som baserer sig på al den viden, vi i forvejen er i besiddelse af. At være innovativ er ikke kun at kende til innovative metoder. Man skal også kunne omsætte dem i praktiske resultater. Og det er hårdt arbejde. Og vel at mærke hårdt samarbejde.

Brugerdreven innovation
De færreste innovationssuccesser opstår som resultat af enkeltpersoners geniale ideer. Innovation er evnen til at tænke videre.

Professionshøjskolerne uddanner medarbejdere til blandt andet skoler, sygehuse, institutioner og private virksomheder. Der er et stort økonomisk og menneskeligt potentiale i, at vi uddanner medarbejdere, som kan udvikle professionerne indefra i takt med borgeres og brugeres behov og forventninger, og de teknologiske muligheder der opstår. Derfor lægger vi i professionshøjskolesektoren vægt på at inddrage innovation, entreprenørskab og praksisforskning i uddannelsernes indhold.

Et godt eksempel på innovation i krydsfeltet mellem uddannelsesinstitutioner og praksis er en smartphone-app, som kan hjælpe patienter, der skal genoptrænes med at bevare motivationen og synliggøre fremskridtene. App'en er udviklet i et samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen i University College Lillebælt og institut for idræt på Syddansk Universitet og er resultatet af en frugtbar kobling af forskellige fagligheder.

Innovation afhænger af viden
For at udvikle nye løsninger er vi nødt til at vide noget om verden og det faglige område, vi bevæger os indenfor. Derfor er der brug for et endnu tættere samarbejde mellem videninstitutioner og offentlige og private virksomheder for at skabe de nye rammer for innovation. Der er allerede mange gode eksempler på disse samspil, men der er brug for et langt mere systematisk samspil om vidensopbygning og innovation.

Vi vil med de midler, som nu er afsat på finansloven, skabe grundlaget for ny viden, som kan øge innovationskapaciteten blandt professionsbacheloruddannelsernes dimittender. De studerende skal løftes, så de får flere redskaber til at forholde sig entreprenant og innovativt i forhold til de professioner og erhverv, som de skal have deres virke i.

Innovation og udviklingsorientering skal skrives ind i alle uddannelsers studieordninger, og innovation skal både være et pædagogisk princip og mål. Innovationsledelse skal tænkes ind som en del af undervisningen, så det kan blive en del af dimittendernes mind-set. Udvikling af fag- og lærebogsmateriale samt måden, vi eksaminerer vores studerende, bliver ligeledes centrale elementer i en sådan strategi.

Der er nok at tage fat på, men vi er parate.

debat@altinget.dk