Innovationsfonden: Vi investerer også i forskernes gode idéer

DEBAT: Innovationsfondens investeringer dækker en bred vifte af områder og gør det uden ultimative krav om samarbejder mellem universiteter og private virksomheder, skriver Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen, i en kommentar til den nuværende debat om forskningsmidler.

Af Peter Høngaard Andersen
Direktør, Innovationsfonden

Med Innovationsfonden styrker vi universiteterne og kobler forskningens resultater til nye samarbejder, der udvikler idéerne videre. For universiteterne åbner det mulighed for frugtbare samarbejder med blandt andet virksomheder, der er førende på deres felt, og målrettet går efter at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

I den aktuelle debat om besparelser på forskning i den kommende finanslov florerer der opfattelser om det danske forsknings- og innovationssystem, som ikke altid stemmer overens med virkeligheden.

Silotænkning præger debatten
I dele af debatten bliver forskningen delt op i siloer. Helt fra grundforskning over strategisk/anvendt forskning til udvikling og demonstration og til sidst markedsmodning. Det er dog sjældent, at det virkelige liv i et forsknings- og innovationsprojekt passer ind i disse siloer eller bevæger sig lineært gennem værdikæden.

Den skarpe skelnen mellem den tunge forskningsdel og selve implementeringen af nye ideer og løsninger giver derfor ikke altid mening – og det var bl.a. også derfor, at sammenlægningen af de tre tidligere råd og fonde, der blev til Innovationsfonden, var en god idé. Her er der plads til såvel det korte, det mellemlange og det lange sigt.

Jeg vil på baggrund af debatten også gerne understrege, at Innovationsfondens sigte er mere nuanceret og langt bredere end at uddele stramt øremærkede strategiske forskningsmidler og piske universiteter til at samarbejde med private virksomheder om at udvikle nye produkter – eller ”dimser”, som det bliver kaldt i debatten. Rigtigt er det, at lidt mere end halvdelen af Innovationsfondens midler er politisk øremærkede til bestemte temaer, men fonden forvalter også åbne puljer, hvor det er forskernes, iværksætternes og virksomhedernes egne ideer, der er i fokus.

Innovationsfonden favner bredt
Jeg bilder mig ikke ind, at vi i Innovationsfonden – eller politikerne på Christiansborg for den sags skyld – kan forudsige fremtidens teknologier og bedste samfundsløsninger. Men vi kan på baggrund af viden og analyser identificere vores styrker og muligheder – og prioritere med et længere sigte derefter. Det sidste forsøger vi at gøre fremover i Innovationsfonden. Samtidig er det afgørende, at der sikres god plads til at prioritere de ideer, som ikke passer ind i planerne, men hvor en potentiel værdiskabelse skinner klart igennem.  

Innovationsfonden dækker bredt over ordninger fra talentudvikling (ErhvervsPhD, ErhvervsPostdoc og Iværksætterpiloter) over Innobooster (målrettet forskere, iværksættere og SMV) til større innovationsprojekter. Sidstnævnte kan være ambitiøse samarbejder mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv, men kan også være andre typer projekter, der har fokus på værdiskabelsen for samfundet. Inden for social innovation eller velfærdsløsninger vil det f.eks. være oplagt at have andre offentlige parter med i et i forskningsprojekt – kommuner, regioner og lign.

Fonden dækker også meget bredt over faglige områder fra handel, service, samfund, energi, miljø, sundhed, fødevarer til kommunikationsteknologi, materialer og produktion m.fl. Der skal altså fondsmidler til at konkurrenceudsætte og udvælge de bedste innovationsprojekter inden for alle ordninger og fagområder. Allerede i dag bliver mange potentielt værdifulde projekter af høj kvalitet sorteret fra, fordi der ikke er penge til alle de gode projekter. Bliver midlerne begrænset til næste år, vil det naturligt betyde en endnu skarpere prioritering.  

Innovationsfonden står også for skud
Innovationsfonden har foretaget en omfattende oprydning, omstrukturering og forenkling af fondens aktiviteter. For landets universiteter og virksomheder er antallet af indgange reduceret fra 14 til tre, som er Talenter, InnoBooster og Store Projekter. Siden Innovationsfonden blev etableret for godt et år siden, er det blevet mere enkelt og attraktivt at investere i innovation i Danmark. Universiteter og forskertalenter har fået gode muligheder for at få deres forskning ud at skabe værdi for Danmark. Der er blevet kortere vej for iværksættere til at udvikle egne virksomheder. Der er sat fokus på innovationskraften hos mindre virksomheder.

Som finansloven for 2016 er lagt op står Innovationsfonden til et reduceret budget uanset, at regeringen har indstillet, at fonden får en pæn del af Forskningsreserven. Får regeringen sit forslag igennem, kommer fonden til at gå fra ca. 1,6 mia. kr. i 2015 til 1,47 mia. kr. i 2016. I 2010 var det samlede beløb til Innovationsfondens område over 2 mia. kr., så alt i alt har området oplevet en betydelig nedgang.

Vi håber at kunne fortsætte arbejdet for fuld kraft i 2016, så vi kan skabe vækst og arbejdspladser gennem udviklingen af ny viden og teknologi, der gør Danmark stærkere.

Forrige artikel S: Virksomheders rumeventyr kræver verdensklasseuddannelse S: Virksomheders rumeventyr kræver verdensklasseuddannelse Næste artikel GTS-foreningen: Giv erhvervslivet strategiske vækstteknologier GTS-foreningen: Giv erhvervslivet strategiske vækstteknologier