Innovation handler om mennesker

Af Hans Henrik Agger
Administrerende direktør i Copenhagen Living Lab

Måske banalt, men når vi udvikler nye løsninger, sætter nye teknologier i spil, organiserer os på en ny måde, så handler det i sidste ende om at gøre det muligt for mennesker at opfylde behov - løse problemer og opgaver i forskellige situationer, eller at relationerne mellem mennesker skal forandres, fornys, forbedres.

Ifølge tal fra den amerikanske konsulentvirksomhed Strategyn har et sted mellem 70 og 90 procent af alle innovationsprocesser fejlet over de sidste 20 år. Tallene dækker over virksomheder, der medudvikler nye produkter/services til det private marked. Der findes ikke tilsvarende tal for den offentlige sektors innovationssucces.

Men der er ikke noget, der taler for, at de offentlige indkøbere, de offentlige ledere, skulle være bedre til at innovere - måske tværtimod, idet innovation som strategisk fokus i det offentlige er et relativt nyt fænomen. I den private sektor har konkurrencen altid tvunget virksomhederne til at tænke nyt og tænke i at gøre tingene mere effektivt eller skabe helt nye paradigmer. 

Men i de seneste år har særligt det demografiske fremsyn sat såkaldt velfærdsinnovation på den offentlige dagsorden.

Ligesom vi ikke udvikler teknologi for teknikkens skyld, så ændrer vi ikke organisationer og relationer mellem mennesker for kommunens eller det offentliges skyld - vi gør det, fordi vi mener, at der skal nye løsninger til for at svare på de nye udfordringer. 

Mennesket i centrum i fremtidens velfærdsinnovation
Teknologisk kan vi efterhånden det meste - måske ikke evigt liv, men i hvert fald meget lange liv. Og kigger vi på sundhedsudgifterne, så er de ifølge Danske Regioner vokset med over 40 procent fra 2000 til 2012, og vi bruger over 100 milliarder om året - behovet for penge i sundhedssystemet er umætteligt, og der kan altid bruges flere penge til at ordne os og få os til at leve lidt længere. 

Så nu hvor vi stort set kan alt teknologisk set, hvad er det så egentligt, der er det vigtigste for os at gøre? Hvad er det, vi vil? Hvad er det for nogle væsentlige problemstillinger, vi skal kaste kræfterne over? Det svarer teknologien ikke på.

I stedet må vi se på, hvilke behov og udfordringer vi mennesker har, som ikke opfyldes tilfredsstillende - eller slet ikke. Fremtidens velfærdsinnovation handler om, hvordan vi skaber mest muligt værdi ved at skabe og designe løsninger, der imødekommer og forstår, hvad det er, vi som mennesker ønsker at opnå, hvad vi stræber efter, drømmer om - og hvad der spænder ben for os. 

At sætte mennesker i centrum for udvikling af nye løsninger, nye teknologier, vil styrke innovationsmiljøerne. Det handler ikke om et fravalg af teknologi, men det betyder at gøre sig umage for at forstå de behov, som teknologien skal udfylde - og lade sin udviklingsproces styre af den forståelse.

En mere professionel tilgang til mennesket
Men en ting er erkendelsen af, at innovation, der vil gøre en forskel for sine slutbrugere, må tage afsæt i en forståelse af mennesker - noget andet er, hvordan vi så gør? Hvad tænker mennesker? Hvordan skal vi gribe denne forståelse an? Hvordan skal vi indrette os på en fremtid, vi ikke kender?

Der er en tendens til at sige - det klarer vi selv - vi kender vores kunder, brugere og borgere, og vi er gode til at forstå mennesker. Men på samme måde som vi sætter arkitekter og ingeniører i spil, når vi skal bygge broer og huse - så skal vi håndtere forståelsen af mennesker meget mere seriøst og professionelt.

Og det kræver tid, plads og ressourcer - ligesom det gør, når arkitekter definerer retningerne for vores byggerier af broer, skoler, plejehjem etc. 

Ingen kunne drømme om at bygge en skole uden at inddrage arkitekter og ingeniører - på samme måde bør man ikke kaste sig over at skabe radikale forandringer i menneskers liv uden at inddrage eksperter i at forstå mennesker.

Antropologi, innovation og forretningsudvikling
Der er mange måder at leve i verden på, men vi er som mennesker ikke mere forskellige, end at vi altid kan forestille os hinanden. Antropologien er den videnskab, der påtager sig den opgave at professionalisere denne forestillingsevne og bruge den til at opnå en forståelse af umiddelbart uforståelige fænomener, udfordre tilsyneladende selvfølgeligheder og måder at leve i verden på.

Koblingen mellem antropologi, innovation og forretningsudvikling giver ikke sig selv og er endnu ikke en veletableret disciplin, men den er nødvendig for at skabe langt større træfsikkerhed i innovationsindsatsen og sikre, at der opnås den tilstræbte forskel for de mennesker, den berører. 

Hvis vi vil styrke innovationsmiljøerne i Danmark og ruste os til en skærpet international konkurrence, så kræver det, at vi tager udgangspunkt i brugerne, menneskerne - det gælder også, når det kommer til innovation i den offentlige sektor, velfærdsinnovation om man vil. På denne grundsten vil vi kunne distancere os fra konkurrenterne og udbygge særegne discipliner i problemforståelse og behovsafklaring som forudsætning for at kunne lave brugerdrevet innovation.

debat@altinget.dk