Her er topkandidaterne til rektorposten på DTU

TOPPOST: DTU skal have ny rektor, og spekulationerne om Lars Pallesens afløser er i fuld gang. Den tidligere topforsker og nuværende formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen, bliver nævnt som et oplagt bud.

Det sker i en analyse begået af fagbladet Ingeniøren, der anser Claus Hviid Christensen som favorit til posten. Ingeniøren nævner dog også fem andre mulige kandidater til jobbet.

Efter 10 år i spidsen for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) takker Lars Pallesen den 1. juli således af som rektor på landets tredjestørste universitet.

Bestyrelsen søger enny rektor for en periode på fem år - med mulighed for forlængelse i op til tre år. Personen skal have ledererfaring inden for forskning, kunne samarbejde og kommunikere på alle niveauer, have indsigt i økonomi og projektstyring og være en anerkendt forsker inden for et af DTU's forskningsområder.

Login