GTS-foreningen: GTS-institutterne er brændstof i vækstmotoren
DEBAT: GTS-institutterne arbejder for at skabe bro mellem forskningsverdenen og erhvervslivet, men der er brug for endnu flere samarbejder, hvis ikke Danmark skal sakke bagud i det teknologiske kapløb, skriver GTS-foreningens direktør, Ragnar Heldt Nielsen, i en replik til Dansk Byggeri.
Af Ragnar Heldt Nielsen
Direktør i GTS-foreningen
I debatindlægget ”Gør viden til aktiv vækstmotor” peger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen på, at der er en kløft mellem universiteter og ikke mindst små og mellemstore virksomheder uden forskningsafdeling.
Det betyder, at samfundet får for lidt værdi ud af investeringerne i forskning. Det kalder på en politisk opprioritering af innovationsaktiviteter, der aktivt bringer viden i spil i forhold til produkt- og procesudvikling i virksomhederne. Som eksempelvis GTS-institutterne og innovationsnetværkene gør det.
Flere teknologivirksomheder
Vi er fuldstændig enige i denne betragtning, og i GTS-institutterne er vi klar til at tage et endnu større ansvar for at bygge bro over kløften mellem forskning og erhvervsliv.
Udfordringen for os og for dansk erhvervsliv er, at teknologier udvikles i et stadig stigende tempo overalt i verden og bliver stadig mere kompleks og specialiseret. De virksomheder, der formår at anvende de nye teknologier til at skabe bedre produkter og processer, har mulighed for at klare sig i den stadig stigende internationale konkurrence.
Derfor skal vi i Danmark have langt flere af den slags virksomheder. Da vores kerneområde er teknologi til danske virksomheder, er det indlysende, at der er brug for, at vi i fremtiden kommer endnu bredere ud til dansk erhvervsliv med vores ydelser.
Mere samarbejde er vejen frem
Men det er ikke nok, at GTS-institutterne påtager sig en større rolle. Der er generelt set brug for, at det bliver mere gennemsigtigt for virksomhederne, hvilke muligheder det danske samfund stiller til rådighed, som kan bidrage i virksomhedernes udviklingsarbejde.
Det kalder på et langt tættere samarbejde på tværs af innovationsaktørerne som for eksempel GTS-institutter, universiteter og erhvervsakademier. Der er brug for at udvikle vores samarbejde med uddannelsessektoren, så ikke bare virksomhederne, men også de studerende i højere grad får adgang til ”state-of-the-art”-teknologisk udstyr. Samtidig er der brug for at styrke samarbejdet med udenlandske aktører, der tilbyder teknologiske serviceydelser, der ikke er tilgængelige i Danmark.
Som påpeget af Dansk Byggeri, skal vi have langt mere ud af forskningsinvesteringerne ved at sikre, at danske virksomheder kan omsætte viden og teknologi til vækst og arbejdspladser. Det er derfor bydende nødvendigt at opprioritere indsatser, der har dette fokus.
AU: Forskningsåret - en succes for de få eller de mange?
Danske Universiteter: Der bliver brug for dialog
