Forskningskommissær: Danmark er et foregangsland

ROS: EU's forskningskommissær Máire Geoghegan-Quinn deltog sidste uge i den store forskningsinfrastruktur-konference ICRI 2012 i København. Her kom hun med en opfordring til EU's øvrige medlemslande: Gør som Danmark!

Det fortalte hun til Altinget | Forskning & Innovation, der nåede at fange hende i løbet af de få timer, hun denne dag trådte rundt på dansk jord.

Inviteret som hovedtaler til den stort anlagte forskningsinfrastruktur-konference ICRI 2012 i Bella Centeret benyttede hun nemlig lejligheden til at rose Danmark som forsknings-foregangsland.

Besøget var det seneste af den tidligere irske justitsminister mange danske visitter i den senere tid, og hun er derfor efterhånden ved at få et indgående kendskab til både uddannelsesminister Morten Østergaards (R) arbejde, men også den danske forskerverden generelt. Og hun kan lide, hvad hun ser.

Login