Fonde til politikere: Ambitiøs forskning er vores fundament i krisetider
DEBAT: Hvis videnskaben skal blive ved med at redde os i krisetider, skal den også være politisk højt prioriteret og ambitiøs, skriver direktører for en række af landets største fonde.
Af Lene Skole, Birgitte Nauntofte, Flemming Besenbacher og Jesper Mailind
Hhv. adm. direktør i Lundbeckfonden, adm. direktør Novo Nordisk Fonden, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og adm. direktør i LEO Fondet
Videnskabens betydning for samfundet er blevet tydelig for de fleste under coronakrisen. Det er viden opnået gennem mange års forskning, der har skabt fundamentet for, at vi kan håndtere den aktuelle sundhedsmæssige situation, og det er fortsat forskning på højeste niveau, der skal løse de mange andre problemer, verden står overfor – klimakrisen, cyberterror, antibiotikaresistens, mangel på rent vand og så videre.
Her spiller den offentlige forskning en helt afgørende rolle som fundament for udviklingen af de løsninger, der er grundlaget for vores velfærdssamfund, virksomheder og vækst. Den offentlige forskning favner alle forskningsfelter og lader forskernes bedste idéer blive ført ud i livet. Det skal vi holde fast i.
God forskning tager tid
Vi kan ikke vide, hvor den næste store opdagelse bliver gjort. Og ligesom vi ikke kunne vide, at vi ville blive ramt af coronavirus, så ved vi heller ikke, hvordan den næste globale krise vil komme til at se ud.
Det er i situationer som denne, at vi for alvor sætter pris på vores stærke forskningsmiljøer, som med det samme kan gå i gang med at lede efter løsninger, så som at afprøve nye behandlinger, forstå epidemiers udbredelse eller finde en ny vaccine. Uddannelsen af vores unge er også dybt afhængig af dygtige forskningsmiljøer. Men god forskning er ikke noget, man skaber på et øjeblik. Det tager tid, hvis forskningen skal give den ønskede værdi.
Derfor vil vi opfordre til at prioritere forskningen under de kommende finanslovsforhandlinger.
Hvis BNP falder som følge af coronakrisen, fordi sundhedskrisen smitter af på økonomien, kan det også betyde et fald i de offentlige midler til forskning og innovation. Det kan have store langsigtede konsekvenser, fordi al forskning er med til at gøre Danmark og verden rigere og finde svar på fremtidens udfordringer.
Snart går finanslovsforhandlingerne i gang på Christiansborg, og nogle vil sikkert argumentere for, at alle må spænde livremmen ind i en krisetid.
Men coronakrisen har netop vist, at offentlig forskning og uddannelse af dygtige forskere og andre talenter er vejen frem for at kunne løse store samfundsmæssige problemer, og det er samtidig vejen frem til øget vækst og velstand. Danmark bør derfor ikke bremse og nedskalere den offentlige forskningsaktivitet, men bruge krisen som løftestang til at forbedre Danmarks innovationsevne.
Fra politisk side bør man definere en ambitiøs målsætning for forskningsniveauet i Danmark i absolutte tal. Vi, de forskningsfinansierende fonde, vil fortsat gøre alt, hvad vi kan for at løfte vores bidrag til den offentlige forskning.
Forskere: Ministerens reklamebesparelser løser ikke konkurrenceproblemet
Forskere: Omsorg for forskningsfriheden er et absurd værn mod kritik
