Folkeskoler og erhvervsudannelser skal bindes bedre sammen
DEBAT: Den rette rådgivning er altafgørende i forsøget på at skabe et vellykket samarbejde imellem folkeskoler og erhvervsuddannelser. Særligt Ungdommens Uddannelsesvejledning kan her gøre en forskel, skriver Mark Jensen, formand for UU Danmark, og Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.
Af Mark Jensen og Charlotte Rønhof
Hhv. formand for UU Danmark og underdirektør i Dansk Industri
Inden for de seneste år har Folketinget vedtaget to store reformer af det danske uddannelsessystem. Først reformen af folkeskolen og siden reformen af erhvervsuddannelserne. Reformerne er selvsagt forskellige, men ét forhold er centralt i begge: De to sektorer skal blive bedre til at samarbejde – både indbyrdes og med det omgivende samfund.
Folkeskolerne skal åbne sig mod det lokale erhvervsliv og resten af lokalsamfundet, og elever skal i løbet af deres skoletid besøge ungdomsuddannelser og virksomheder. Samtidig er det politiske mål med erhvervsuddannelsesreformen at få flere elever til at se mulighederne i valget af en erhvervsuddannelse og dermed få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Et vellykket samarbejde kræver kendskab
Så langt så godt. For ét er ambitioner og visioner, noget andet er udførelsen. Et konstruktivt samarbejde kræver overblik og kendskab til både folkeskolen og ungdomsuddannelserne – og i særlig grad erhvervsuddannelserne.
UU-vejlederne passer godt i dette billede som menneskene på gulvet, der binder skole og ungdomsuddannelse eller job sammen. Vejlederne kan være igangsættere, der skaber inspiration til understøttende undervisningsaktiviteter, som kan give information, oplevelser og kendskab til jobmuligheder. Dermed kan eleverne foretage et mere oplyst uddannelsesvalg.
UU-vejledning kan åbne nye døre
UU-vejlederne skal stadig varetage kollektive vejledningsopgaver og den individuelle vejledningsindsats over for unge, der har svært ved at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Den centrale voksenperson i skoleelevernes liv er læreren. Derfor er det også naturligt, at læreren med reformen får en mere central rolle og ansvar i vejledningen.
I vejledningen og når læreren i 8. klasse skal foretage en vurdering af, om eleven er egnet til en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at UU-vejlederen står klar som den professionelle fagperson, der kan give lærer og elev svar på spørgsmål om uddannelse og job.
Men folkeskolereformen giver også mulighed for at inddrage vejlederne på nye måder, når eleverne skal rustes til at træffe valg af uddannelse og karriere. Vejledernes viden om uddannelse og job kan understøtte undervisningen, åbne døre og sprede gode idéer til, hvordan det omkringliggende samfund kan bruges i undervisningen.
Rådgivning sikrer en balance imellem uddannelserne
Elever, der oplever en erhvervsskole indefra og forstår, hvilke krav og forventninger arbejdsmarkedet stiller, er langt bedre rustet til at tage et bevidst valg af næste skridt i deres uddannelse, og hvad dette næste skridt skal føre til.
Vejlederne er en konstruktiv ressource, som kan skabe en bedre balance mellem erhvervsskoler og gymnasier, og vigtigst af alt sikre, at unge kan træffe et bevidst, oplyst og rigtigt valg af uddannelse efter folkeskolen. Et valg, der er til gavn for den enkelte og for samfundet.
Kvalitetsdiskussion ønskes
AE: Målret indsatsen mod børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem
