Fasthold mønsterbrydere med godt studiemiljø

Af Berit Eika
Prorektor for uddannelse på Aarhus Universitet

”Se jer godt omkring. Om et par måneder vil halvdelen af jer formentlig være droppet ud”.

Den melding var det ikke usædvanligt at få som ny studerende, da jeg selv læste på universitetet. Det var en udskilningskultur, hvor studerende mere eller mindre var overladt til sig selv, og hvor kun de stærkeste overlevede.

Heldigvis er tiderne skiftet. Der er blevet gjort op med tidligere tiders mentalitet. Samfundet har brug for flere kandidater, og der er ikke råd til at lade talent gå til spilde på samme måde som dengang.

Det betyder naturligvis ikke, at der er slækket på kvaliteten. Adgangs- og eksamenskrav skal stadig sikre, at de studerende har det faglige niveau, der gør et universitet til et universitet. Og der er klare forventninger til, at de studerende arbejder selvstændigt og disciplineret med stoffet.

Men universiteterne er i dag nødt til at påtage sig en større rolle for at sikre, at nye studerende får en god introduktion til universitetslivet. Som Jakob Ruggaard udtrykte det i sit tidligere debatindlæg her på Altinget, kan der være implicitte koder forbundet med det at gå på universitetet. Det kan især udfordre mønsterbrydere, der ikke har kunnet lære de akademiske koder hjemmefra. Samtidig er de mere tilbøjelige til at tvivle på egne evner – og til at tro, at de står alene med tvivlen. Er vi ikke opmærksomme på dette, øges risikoen for frafald. Og så vil alle anstrengelserne for at rekruttere studerende på tværs af geografiske og sociale skel have været nytteløse.

Forskel på elever og studerende
Når vi tager imod studerende fra udlandet, er det efterhånden en selvfølge, at vi tilbyder dem et kursus, hvor de introduceres for dansk kultur. Men vi bør have blik for, at overgangen til universitetet kan være krævende; uanset om man er fra Hanstholm, Hørsholm eller Hong Kong.

Vi skal sikre, at de nye studerende hurtigst muligt føler sig hjemme i den akademiske verden. Det handler dels om studiekompetencer og læringsstrategier, men det handler også om at blive helt fortrolig med, hvad det faktisk vil sige at læse på universitetet. At man ikke er en elev, der får lektier for; men en studerende med ansvar for egen læring.

Det sidste er ikke blot et spørgsmål om ordvalg. Det er et spørgsmål om mindset.

Derfor er det vigtigt, at alle nye studerende systematisk tilbydes f.eks. kurser i studieteknik, læsegrupper, mentorforløb etc.

Den digitale teknologi giver også muligheder for at hjælpe de nye studerende med at organisere deres studietid mellem undervisningstimerne, så overgangen til universitetet bliver en mindre stejl sti at betræde.

Studiemiljøet er afgørende
Teknologi, introkurser o.l. er vigtige elementer for at fastholde studerende, også fra uddannelsesfremmede hjem. Den vigtigste faktor for trivsel er dog det gode studiemiljø. En netop offentliggjort studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet viser, at en af de vigtigste forklaringer på den høje trivsel på universitetet er, at de studerende møder medstuderende, der er venlige, imødekommende og villige til at samarbejde.

Det understreger, at vi som universitet har en vigtig opgave i at skabe de bedste rammer for studiemiljøet - ikke mindst i de kommende år, hvor fremdriftsreformen indfases. Reformen vil utvivlsomt lægge ekstra pres på de mange studerende, der i dag gør en ekstra indsats for at løfte studiemiljøet; hvad enten det sker gennem studienævnsarbejde, studenterpolitisk indsats eller gennem skabelse af sociale aktiviteter for medstuderende.

Det pres skal vi være med til at afbøde. Vi skal samarbejde med de studerende om at sikre, at studiestart og studiemiljø er præget af faglighed såvel som initiativrigdom og samarbejdsvilje. Også efter at fremdriftsreformen har gjort sit indtog. 

debat@altinget.dk