EVA: Vi kan langt fra nøjes med ingeniørerne i den grønne omstilling

Hvilke uddannelser er vigtige for den grønne omstilling?

Mange af os vil nok svare, at det er tekniske uddannelser som ingeniører og miljøteknologer, fordi det er her, at man udvikler de grønne teknologier, som er centrale for omstillingen.

Sådan tænker de studerende på landets videregående uddannelser også. En undersøgelse, som EVA for nylig offentliggjorde, viser, at de fleste studerende på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ikke forbinder deres fag med grøn omstilling, i samme grad som studerende på tekniske uddannelser gør.

Eleverne oplever ikke i samme omfang at have modtaget undervisning i grøn omstilling, og de ønsker heller ikke at arbejde med grøn omstilling, efter endt uddannelse. Men det skal vi have ændret.

Mere end teknologi og innovation

Der er i og for sig dog ikke noget mærkeligt i, at tekniske uddannelser historisk set har haft en dominerende rolle i udviklingen af bæredygtige teknologier og løsninger.

Disse uddannelser spiller fortsat en central rolle i den grønne omstilling. Men det er afgørende for reel forandring, at vi ikke tror, at grønne initiativer kan afgrænses til kun at skulle ske på bestemte fagområder og uddannelser.

{{toplink}}

Klimaforandringer og miljøproblemer er udfordringer, der berører alle samfundsområder og sektorer. Så hvis vi skal opnå forandring og bæredygtig udvikling i samfundet, skal vi sikre bred folkelig indsigt og opbakning til grønne initiativer. Derfor bør alle uddannelser spille en rolle i at uddanne de kommende generationer til at forstå og handle på disse udfordringer.

Der er behov for, at flere får en naturlig krog til grøn omstilling i deres kernefaglighed. For grøn omstilling handler ikke kun om teknologi og innovation. Det handler om dannelse og om at ændre adfærd, forståelse og kultur. Det er områder, hvor humaniora og samfundsvidenskab kan spille en vigtig rolle.

Selvfølgelig har vi brug for faglærte til at bygge fremtidens vindmøller og ingeniører til at udvikle power-to-x-anlæg. Men vi kan ikke nøjes med det.

Alle kan bidrage i klimakampen

Vi har brug for en grøn vinkel i humaniora, fordi de uddannede herfra kan forstå og formidle de historier, der skaber de billeder, som rører os og giver os et rygstød til at tage de svære beslutninger.

Vi har brug for grøn vinkel på de kunstneriske uddannelser, fordi kunsten kan udtrykke vigtige budskaber om miljøbevidsthed og klimaforandringer. Gennem kunst kan vi engagere os på følelsesmæssige og kulturelle niveauer og blive inspireret til handling og forandring.

{{toplink}}

Vi har også brug for samfundsvidenskaben og statskundskaben, der kan skrive visionspapiret og de grønne lovforslag, som fører os ind i en grønnere fremtid.

Og vi har brug for de merkantilt uddannede, som kan foretage bæredygtige indkøb og dokumentere miljøkrav med videre.

Grøn omstilling er ikke en opgave, der kan overlades til en enkelt sektor eller uddannelsesretning. Det er en udfordring, der kræver en samlet og tværfaglig tilgang.

Ved at prioritere og italesætte grøn omstilling på alle uddannelser kan vi uddanne de kommende generationer til at være ansvarlige og handlekraftige borgere i en bæredygtig fremtid. Samtidig vil det sikre en bred folkelig indsigt, der er afgørende for den grønne omstillings succes.

debat@altinget.dk