EVA: Uddannelser skal satse på viden om teknologi

Af Ellen Silleborg
Specialkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Velfærdsteknologi, telesundhed og digitale lære- og hjælpemidler er nye og udbredte begreber, der afspejler den tekniske omstilling, der i disse år foregår på velfærdsområderne i kommuner og regioner. Men hvordan ser det ud på de videregående uddannelser, der skal levere dygtige dimittender med de rette digitale kompetencer til at håndtere nye arbejdsmetoder og løse opgaver inden for f.eks. telesundhed. 

Bekendtgørelser uden digitalt fokus
Ser man på de enkelte uddannelsers bekendtgørelser, nævner fem ud af otte uddannelser på det pædagogiske område ikke digitalisering eller it. Hverken i forbindelse med de kompetencer, de studerende skal opnå, eller i form af krav til undervisningen, f.eks. digitale læremidler og nye didaktiske muligheder.

Bekendtgørelserne tegner ikke nødvendigvis det fulde billede af, hvor meget fokus der er på it og teknologi på uddannelserne. Men så længe der ikke er eksplicitte mål om det i en bekendtgørelse, er der ingen forpligtelse til, at uddannelserne har det fokus.

Og i det hele taget er der meget få krav om digitalisering på de videregående uddannelser. Love og udviklingskontrakter kræver heller ikke, at institutionerne udnytter de digitale muligheder fagligt eller didaktisk.

Ildsjæle alene kan ikke løfte digitaliseringsopgave
Læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen er dog to undtagelser, hvor bekendtgørelserne netop har fokus på digitale kompetencer hos de studerende. F.eks. målet om, at den lærerstuderende ”har viden om webbaserede læremidler”.

Men selv på disse uddannelser, hvor man mener at have fokus på teknologi og digitalisering, er der en stor spredning i, hvor meget den enkelte underviser inddrager viden om nye, fagrelevante teknologier, anvender digitale læremidler i undervisningen og er efteruddannet på området. Ofte er der ikke en klar strategi for efteruddannelse på området.

Også undervisere, der er ildsjæle inden for digitalisering, har udfordringer med at koble de digitale muligheder med de faglige mål. Det kan vi se i en undersøgelse af en række netbaserede udbud af lærer- og sygeplejerskeuddannelserne. 

E-læring er et rekrutteringsgreb – ikke en digital satsning
E-læring og netbaserede uddannelser er i vækst i disse år. Men mod forventning har disse uddannelser ikke et stærkere fokus på at udnytte de digitale muligheder – hverken fagligt eller pædagogisk. På de udbud af lærer- og sygeplejerskeuddannelserne, vi har undersøgt, får de studerende ikke større kendskab til velfærdsteknologier eller bedre fagligt-digitale kompetencer end på de ordinære uddannelser.

E-læring fungerer derimod som et rekrutteringsgreb for uddannelserne, som får fat i nye grupper af studerende, f.eks kvinder med børn, hus, deltidsjob og langt til uddannelsesinstitutionen. Det er der ikke noget galt i, tværtimod, men det trækker ikke en digital udvikling på uddannelsesområdet. E-læringskurser kunne i højere grad gøre konsekvent brug af digitale platforme og læringsmidler, bl.a. gennem teknologier, der simulerer praksis – f.eks. spil, der får studerende tættere på patientvirkelighed.

Prioritering af udviklingsprojekter om velfærdsteknologi
Hvad skal der til for, at uddannelserne kommer digitaliseringsbølgen i møde? Man kan fra politisk side vælge at forpligte professionshøjskolerne i højere grad. Men der er også et stort potentiale i at professionshøjskolerne, der udbyder velfærdsuddannelserne, i flere sammenhænge kobler sig til udviklingsprojekter om velfærdsteknologi og bliver bedre til at sprede viden fra projekterne til underviserne – og dermed danner et stærkt grundlag for, at de studerende kan håndtere nye arbejdsmetoder og tage stilling til digitale løsninger og deres rolle i dem.

debat@altinget.dk