EVA: Mere tryk på hanerne i videnkredsløbet
DEBAT: Professionshøjskolerne har et stort potentiale for at udbrede viden og forskning lokalt. Men der er behov for at få skruet op for hanerne, hvis videnkredsløbet for alvor skal i gang. Det mener Jakob Rathlev, områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut.
Af Jakob Rathlev
Områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
De danske professionshøjskoler udbyder uddannelser i 40 byer i hele landet. Professionshøjskolernes brede geografiske dækning er på mange måder et godt udgangspunkt for regional videnspredning og for at understøtte udvikling i professionshøjskolernes nærområder.
Camilla Wang, rektor på University College Sjælland, påpegede meget rigtigt i sit indlæg i sidste uges Altinget, at viden ikke spreder sig selv. Meget tyder på, at der er brug for at få skruet op for trykket i rørene for at sætte ordentligt gang i videnkredsløbet.
Forum for Koordination af Uddannelsesforskning anbefalede f.eks. for nyligt, at man på det pædagogiske felt styrker samspillet mellem bl.a. professionshøjskoler, universiteter, skoler og kommunale forvaltninger.
En anden forståelse har vundet indpas
Engang forestillede man sig videnspredning som en slags nedsivning: Universiteterne forskede og producerede viden. Herefter ’tilpassede’ professionshøjskolerne universiteternes viden og sendte den videre til professioner, erhverv mv. via uddannelser, samarbejdsprojekter og formidlingsaktiviteter. Til slut opsugede professioner og erhverv den nedsivende viden og omsatte den til værdi for samfundet.
Denne model har imidlertid haft sine begrænsninger i praksis, bl.a. på det pædagogiske felt, og derfor har en anden forståelse af professionshøjskolernes rolle efterhånden vundet indpas: Viden bliver spredt og anvendt i et kredsløb mellem forskning, uddannelse og praksis.
Her spiller professionshøjskolerne en mere aktiv rolle, og udover at bearbejde og formidle universiteternes forskning producerer professionshøjskolerne også selv viden i samspil med universiteterne, professioner og erhverv.
Kredsløb kan imidlertid være følsomme. Er der ikke nok tryk på røret, eller stopper det til et sted, så bremses cirkulationen og går i værste fald helt i stå. Det gælder også videnkredsløb, hvor et særligt følsomt punkt er samarbejdet mellem universiteter og professionshøjskoler.
Ifølge magasinet Profviden, der er professionshøjskolernes videnregnskab for 2014, har alene ni procent af professionshøjskolernes medarbejdere forskerkompetence i form af en ph.d.-grad. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der er et godt og nært samarbejde med universiteternes forskningsmiljøer. Men samarbejdet fungerer ikke altid optimalt.
Samme magasin beskriver en række eksempler på forsknings- og udviklingsprojekter, som gennemgående har en begrænset tilknytning til universiteternes forskningsmiljøer.
Ikke kun professionshøjskolernes ansvar
Det er ærgerligt, for der er en uhensigtsmæssig mangel på forskning, der kan understøtte professionerne regionalt. Og der behøver ikke være et skel mellem forskning af høj kvalitet og forskning, der tager udgangspunkt i og kan bruges i praksis. Men det kræver et kredsløb med de rigtige forbindelser.
Og det skal professionshøjskoler og universiteter måske have hjælp til at etablere.
Det er ikke kun professionshøjskolernes ansvar at få videnkredsløbet til at fungere. Universiteterne har generelt ikke nogen udbredt tradition for at samarbejde med videnmiljøer fra andre sektorer, og der kan derfor være behov for nogle venlige (men bestemte) skub for at få universiteternes miljøer til at række hen over hækken og tage imod den fremstrakte hånd.
Alle de videregående uddannelsesinstitutioner er på vej til at få nye udviklingskontraktmål om regional videnspredning. De nye mål kunne være en anledning til i højere grad at forpligte de to sektorer gensidigt og konkret på fælles forsknings- og udviklingssamarbejder til gavn for professioner, erhverv og resten af samfundet.
I samme omgang kunne man overveje, om de forsknings- og udviklingsmidler, som er øremærket til professionshøjskoler og erhvervsakademier på finansloven, i højere grad kan bruges til at understøtte et stærkere samspil mellem universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Et par velplacerede slag på rørene kunne i hvert fald være godt for cirkulationen rundt i systemet.
Rådgiver: Forskerne får ingen belønning for regionalt samarbejde
Rektor: Det Danmark vi kender skal bygges på tæt samarbejde
