Erhvervsakademierne står sammen om strategiske mål

Af Peter Zinck og Niels Egelund
Henholdsvis formand for Danske Erhvervsakademier og formand for rektorkollegiet

Som den første og eneste uddannelsessektor har erhvervsakademierne valgt at stå sammen om fælles strategiske mål. Det gør vi, fordi vi som ung sektor kan se, at vi inden for nogle områder bedst kan løfte i flok. Vi har høje ambitioner for vores sektor og vil gerne leve op til de politiske målsætninger for og forventninger til sektoren.

Derfor har Danske Erhvervsakademier – bestyrelsen og rektorkollegiet – vedtaget en strategi for sektoren. Gennem længere tid har vi analyseret og diskuteret, hvilke udfordringer erhvervsakademierne særligt står overfor, og hvilke vi bedst kan imødekomme ved en fælles indsats. Vi har inddraget arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv, studerende og medarbejdere på erhvervsakademierne for at få deres input, og fordi de er vigtige for udførelsen af strategien.

Fælles strategi giver ikke køb på selvstændighed
Erhvervsakademierne skriver sig ind i en dagsorden om vækst og innovation i det private erhvervsliv som forudsætning for at opretholde velfærdssamfundet. Vi har et tæt samarbejde med alle virksomhedstyper, herunder også små og mellemstore virksomheder, der har stor glæde af den viden og kreativitet vores undervisere og studerende tilfører dem gennem praktikophold, projektsamarbejder og ansættelser. Og vi får input tilbage til studerende og undervisere om det erhvervsliv og den praksis, vi uddanner til. Vi skriver os naturligvis også ind i en uddannelsespolitisk dagsorden med krav om øget kvalitet og et bredt regionalt uddannelsesudbud.

Strategien er ikke altomfattende. Erhvervsakademierne løfter mange opgaver, der ikke er nævnt i strategien, og de skal ikke give køb på deres selvstændighed. Det er heller ikke alle politiske dagsordner, vi vil imødekomme i den fælles strategi. Men vi har fundet frem til de fem strategiske temaer, hvor opgaverne bedst løses i fællesskab.

Selvom vi står sammen om at løfte opgaverne, er vi som alle andre også afhængige af vores omverden. Den konkrete udformning af strategien i indsatser og projekter vil derfor ske i et samarbejde med relevante medarbejdere og chefer på erhvervsakademierne og tværgående udvalg og netværk, men også i samarbejde med vores samarbejdspartnere blandt arbejdsmarkedets parter og andre interessenter.

Her er de fem indsatsområder:

1. Efter- og videreuddannelse
   Efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken er væsentlig for at løfte kompetenceniveauet blandt faglærte, men også højere uddannede. Med regeringens vækstpakke og aftalen mellem DA, LO og regeringen om midler til et løft af faglærte skal der skabes øget aktivitet inden for særligt det tekniske område og byggeområdet. Det er et område, hvor erhvervsakademierne har en række aktiviteter hver især, men vi skal styrke en fælles informationsindsats og sikre, at det rette udbud af kurser og uddannelser er til stede. Samtidigt indgår vi i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at løfte denne opgave.
2. Forskning og udvikling
   Med den nye lov om erhvervsakademier fra december 2013 og midler på finansloven har erhvervsakademierne nu fået pligt til at udføre forsknings- og udviklingsarbejde. Opgaven er ny for erhvervsakademierne, men også i sig selv, og den kræver derfor både større opbyggende og afklarende arbejde. Vi vil udføre praksisnær, anvendt forskning, og det skal ske i samarbejde med erhvervslivet og med inddragelse af de studerende. Ikke alle ansatte skal udføre forskningsopgaver, og uddannelserne skal ikke være forskningsbaserede. Men vi skal opbygge kapacitet på området og sikre uddannelsernes videngrundlag. Der er et kæmpe potentiale for erhvervsakademierne i at løfte opgaven, men også en række udfordringer, som vi vil hjælpe hinanden med. I forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner er midlerne forsvindende små, og selvom vi ikke skal have de samme forskningsmidler som universiteterne, vil vi arbejde for trods alt at få tilført flere midler for at kunne løfte opgaven fornuftigt.
3. Synlighed
   Som forholdsvist nye institutioner og som ny sektor skal vi markere vores plads i det videregående uddannelseslandskab. Hvert akademi skal informere lokalt om deres uddannelser og aktiviteter, men vi skal også i fællesskab skabe synlighed om sektoren, dens resultater og potentiale. Vi skal være kendte for vores praksisnære uddannelser, der kombinerer teori og praksis, og som giver gode jobmuligheder.
4. Internationalisering
   Der er ingen tvivl om, at internationale erfaringer i forbindelse med en uddannelse er et gode. Erhvervsakademiuddannelserne er 2-årige med mulighed for at læse videre til professionsbachelorniveau på 1 ½ år. Det er forholdsvist korte forløb, der også indeholder en praktikperiode, og det kan derfor være svært at passe et udlandsophold ind. Vi vil gerne nå Regeringens målsætning om, at 50 procent af de studerende skal have været i udlandet. Da det er en fordel at samarbejde om deltagelse på messer, udvekslingsaftaler, samarbejde med innovationscentrene og oprettelse af summer schools i udlandet, vil vi styrke den fælles indsats på området.
5. Regionalt uddannelsesudbud
   Erhvervsakademierne har en forpligtigelse til at sikre uddannelsespladser og dermed dimittender regionalt - også uden for de store uddannelsesbyer. Det er en opgave, som vi finder ekstremt vigtig, men som også er mere aktuel for nogle erhvervsakademier end andre. For at sikre et relevant regionalt udbud er det nødvendigt med samarbejde mellem erhvervsakademier og mellem de forskellige afdelinger på de enkelte erhvervsakademier, men det er også en fælles opgave, hvor uddannelsessamarbejde, online undervisning og samordning af udbud eller specialiseringer spiller en væsentligt rolle.

debat@altinget.dk