DSF: Uddannelsessystemet er udsultet og hungrer efter ambitioner

Valgkampen venter lige rundt om hjørnet. Vi går alle og gætter på datoer og mulige valgtemaer, og den første statsministerdebat har allerede fundet sted.

I Danske Studerendes Fællesråd føler vi dog, at langt størstedelen af debatten om uddannelse handler om alt andet end selve uddannelsernes kvalitet, og det er en meget sørgelig tendens.

Viden og uddannelse er vigtige forudsætninger for at kunne navigere i en stadigt mere kompleks og sammensat verden. Og med store kriser der står for døren, er det mere relevant end nogensinde før.

Derfor bør uddannelsesdebatten handle om indholdet og muligheden for fordybelse på uddannelsesområdet.

Vi skal snakke om didaktik i vores undervisning, og vi skal have en ambition om, at den faglige selvtillid skal op.

Det betyder flere konfrontationstimer med vores undervisere, en fast praksis for udvikling af didaktiske kompetencer blandt undervisere og adgang til bedre vejledning og feedback.

Det er alt sammen ting, der kræver seriøse investeringer og ikke bare skåltaler.

Fagligt efterslæb

Det bør være et selvstændigt formål med uddannelse, at vi har tid, rum og rammer for at fordybe os i vores faglighed.

Så lad os nu tale om, hvordan vi kan få god undervisning, både for den fremtidige forskning, men også for de studerende.

Jeg forstår ikke, at vi har taget os til takke med, at en statskundskabsstuderende lige nu kan gå igennem en femårig uddannelse uden en eneste mundtlig eksamen, og en humaniorastuderende har under ti timers undervisning.

{{toplink}}

Samtidig har det faglige efterslæb aldrig været større end efter coronakrisen. Det er useriøst og går både udover samfundet og de studerende.

Lige nu bliver uddannelsespolitikken brugt som et værktøj til at fremme de dagsordener, der passer ind i politikernes spil. Det så vi med udflytningsaftalen og reformkommissionens anbefalinger om kandidatstrukturer.

Vi snakker om, hvordan studerende kan arbejde mere ved siden af, for det er det, der skaffer dem jobbet. Og om, hvordan vi kan få dem til at bo inden for politikernes egne valgkredse.

Mangel på ambitioner

Uddannelse bliver reduceret til at handle om økonomi: Få studerende igennem på fire år i stedet for fem, fjerne SU’en på kandidat-delen og fribeløb ved siden af SU’en.

Hvor er ambitionerne for kvaliteten i uddannelserne i debatten?

Efter så mange år med systematiske nedskæringer, som den nuværende regering heldigvis satte en stopper for, og store reformer, står vi nu med et udsultet uddannelsessystem, der kun lige hænger sammen.

Som landet ligger lige nu, er der ikke finansiering til for eksempel permanentgørelse af takst-1, som ellers var lovet, så penge skal vi altså stadig kigge langt efter.

Jeg savner en dybere snak om værdien af uddannelse, hvor vi tør være ambitiøse omkring uddannelsernes kvalitet, og hvad universiteterne skal kunne.

For uddannelse må aldrig blive til et spørgsmål om snæver opgaveløsning eller kortsigtede samfundsbehov, det er vigtigere end det.

Universiteterne må ikke blive en boksepude, vi bare kan blive ved med at slå på, hver gang noget er galt.

Lad os give plads til debatter i valgkampen om, hvad vi faktisk vil med uddannelsessystemet i stedet for at hive hurtige reformer eller snuptagsløsninger frem. Universiteterne fortjener ro, tiltro og investeringer.

debat@altinget.dk