DSF: Politikerne skal i arbejdstøjet for at skabe tiltrækkende studiemiljøer
Regeringens aftale om at flytte studerende ud af de store byer er faldet på plads - og det er nu, at ministeren skal i arbejde for ikke bare at skabe overlevende uddannelser men succesfulde uddannelser, skriver Julie Lindmann.
Af Julie Lindmann
forperson, Danske Studerendes Fællesråd
En fiks idé, som bare rimer på reform og styrkelse af landdistrikter? Eller en reel, politisk vision for et nyt uddannelses-Danmark?
Den nye aftale om udflytning af uddannelser har kæmpe indflydelse på tusindvis af unges liv i de kommende år, og det hårde arbejde begynder nu.
For ja, nu har regeringen indgået en aftale, som kun er halvt så dårlig som det oprindelige udspil. Men regeringen savner blik for, at det er et langt sejt – og dyrt – træk at oprette uddannelsesmiljøer, som tiltrækker de unge.
Politikerne glemmer studiemiljøerne
Det kræver mange år at bygge et godt studiemiljø og få stærke traditioner op at stå.
Det vigtigste er, at vi får gode uddannelser med stærke faglige og sociale miljøer.
Uddannelserne, der skal oprettes, skal være uddannelser, hvor studerende har adgang til de samme faciliteter og sociale tiltag som på de nuværende uddannelser.
Det er alt lige fra læsesale og rådgivning til fredagsbarer og en god studiestart. Men det er tydeligvis ikke noget, der fylder for politikerne i den nye aftale.
For selvom det er positivt, at flere midler er kommet til, er det jo ikke voldsomt mange, når man nærstuderer tallene. Man har sparet penge på ikke at oprette tandlægeuddannelsen i Hjørring alligevel.
Men skal vi virkelig rose politikerne for at trække en dybt urealistisk del af aftalen tilbage?
Velfungerende uddannelser kræver midler
Det mindste man burde kunne forvente af en politisk aftale er vel, at den faktisk kan lade sig gøre i praksis.
For velfungerende uddannelsesinstitutioner kræver en stor mængde varige midler og en masse hårdt arbejde. Og lige præcis de varige midler og frie midler skal man se langt efter i aftalen.
Den her aftale er en større strategisk omlægning af uddannelsessystemet.
Og det er i sig selv på ingen måde et problem, men vi bliver nødt til at sørge for, at den bliver fuldt ordentlig til dørs, så vi ikke taber både nye og gamle uddannelser på gulvet.
Fordi hvad gør vi med de studiemiljøer, der står udsultet tilbage efter nedlukninger og fald i optag? Og hvem har tænkt sig at sørge for finansiering til at oprette sociale studiemiljøer ude på uddannelserne?
Succes fremfor overlevelse
Vi kan ikke holde til flere tomme, ubæredygtige uddannelsesreformer, der hverken bliver ordentlig finansieret eller fulgt op på.
Det skal ikke være et succeskriterium i sig selv, at de nye uddannelsessteder skal overleve, de skal derimod blive en succes.
Det betyder, at man skal være enormt bevidst på at skabe nye bæredygtige studie- og fagmiljøer.
Det kræver en grundig evaluering, hvor politikerne ikke bare snævert skal se på optag.
Derimod skal de se, om aftalen har haft den effekt, i forhold til balancen af studerende, som man efterspørger, om studerende har samme muligheder for rådgivning på de nyoprettede uddannelsessteder, og sidst, men ikke mindst, skal man se på trivslen blandt studerende.
Det er dyrt at drive uddannelser, især på små campusområder uden for de store byer, så jeg er sikker på, at man har nok at diskutere til de halvårlige statusmøder mellem forligspartierne.
{{toplink}}
Aktører: Udvikling af teknologiforståelse kræver faglig diversitet
Astrid Carøe: Nulfejlskultur skal skiftes ud med mere feedback
