Djøf tror ikke på mange job til bachelorer
ANBEFALINGER: Regeringens universitetsudvalg vil have flere bachelorer ud på arbejdsmarkedet, så de kan få praktisk erfaring, inden de begynder på en kandidatuddannelse. Men virksomhederne har ikke gode grunde til at ansætte dem, siger Djøf.
"Reelt har vi ikke noget bachelorarbejdsmarked i dag. Det mener jeg, at vi bør have. Folk bør nemlig have lejlighed til at afprøve det, de har lært, inden de skal vælge en overbygning."
Sådan sagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) mandag, da regeringens Universitetsudvalg præsenterede deres anbefalinger til, hvordan man kan styrke de danske universitetsuddannelser.
Udvalget anbefaler blandt andet at udvide retskravet.
Retskravet er det krav, en bachelorstuderende har på at kunne forsætte på en kandidatuddannelse efter bachelordelen. Det gælder i dag kun, hvis du fortsætter direkte efter din bachelor.
Hvis det står til Universitetsudvalget, bør kravet forlænges til to eller tre år, sådan at det bliver muligt for de studerende at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden de læser videre på en kandidatuddannelse.
Men ifølge Djøf vil en udvidelse af retskravet ikke skabe et stort blomstrende bachelorarbejdsmarked.
"Undersøgelser viser, at en kandidat er mere produktiv end en bachelor. Man får altså som virksomhed mere ud af at ansætte en kandidat. Derfor tror vi ikke på, at der er et stort latent bachelorarbejdsmarked," siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Quist.
Et spørgsmål om udbud
Hos Dansk Erhverv anerkender man, at virksomhederne indtil nu ikke har efterspurgt bachelorer i særlig høj grad. Men den forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mads Eriksen, forklarer, at en forlængelse af retskravet sandsynligvis vil give et andet udbud af bachelorer. Ifølge Dansk Erhverv har det nemlig indtil nu været sådan, at de fagligt stærke bachelorer i høj grad er gået direkte videre til deres kandidatuddannelse for ikke at miste retten til den.
"Hvis udbuddet af bachelorer bliver et andet, end det vi har i dag, så vil der være job til dem, men jeg tror fortsat, at hovedvejen bliver kandidatuddannelsen," siger Mads Eriksen og læner sig op ad den forklaring, Søren Pind gav på mandagens pressemøde.
Men Mads Eriksen anerkender, at det vil være sværere for humanistiske bachelorer at finde et fuldtidsarbejde end for it- og tekniske bachelorer på grund af forskellen i efterspørgslen.
”Vi opfordrer ikke til, at man afbryder sin uddannelse med mindre, at man har udsigt til et job,” siger Mads Eriksen.
Men en af Universitetsudvalgets andre anbefalinger går på, at det skal være muligt for humanistiske bachelorer at tage en teknisk kandidat for på den måde at komme tættere på erhvervslivet.
"Det ser vi et meget stort potentiale i, og humanistiske bachelorer skal i endnu større grad have fokus på, hvordan de kan få et job," siger Mads Eriksen.
Man skal kunne prøve arbejdsmarkedet af
Men på trods af at Djøf ikke mener, at en forlængelse af retskravet vil få en masse bachelorer i arbejde, er de stadig glade for anbefalingen, fordi de studerende har mulighed for at holde en pause fra studierne, uden at de mister retten til at tage en kandidatuddannelse.
"Selvom det nok ikke bliver et voldsomt stort bachelorarbejdsmarked, er det vigtigt, at de studerende har muligheden for at prøve sig selv og arbejdsmarkedet af, uden at de mister retten til at tage en kandidatuddannelse,” siger Wenche Quist.
S: Sundt at veksle mellem teori og praksis
Socialdemokratiet hilser anbefalingen om et forlænget retskrav velkommen, men for dem er det ikke nødvendigvis målet at skabe et bachelorarbejdsmarked.
"Vi håber, at flere universitetsbachelorer vil gå ud og få et arbejde inden kandidaten, men vi er ikke nødvendigvis interesserede i at skabe et bachelorarbejdsmarked," siger forsknings- og uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).
Socialdemokratiet kan dog godt se pointen i at de studerende forlader universitetet for en periode for derefter at vende tilbage.
"Vi ser gerne, at de studerende skal have muligheden for at få praktisk erfaring og tage kandidatuddannelsen efterfølgende," siger Mette Reissmann.
Det er nu op til regeringen at forvandle udvalgets anbefalinger til lovforslag. Ifølge DR fremlægger regeringen sit udspil til en ”modernisering” af det danske uddannelsessystem senere på foråret.
VIVE anfægter Rockwool-studie: Uddannelsesmobiliteten er højere end i USA
Regeringen vil uddanne "supernaturfagslærere" på universitetet
