DFF: Fødekæden leverer nybrud til den forskningstunge industri

Af Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand, Det Frie Forskningsråd

Debatrunderne her i Altinget peger med al tydelighed på, at der ligger et stort arbejde forude med at opfinde nye og valide måder at måle forskningen på. Og gerne metoder, der favner bredere end de hidtil anvendte, der fortrinsvist har næret en snæver dagsorden.

Bibliometriske målinger og scoreboards fortæller langt fra hele historien. Faren er, som Jens Oddershede fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har indvendt i denne debatserie, at der kan opstå et forvrænget billede, hvis vi kun har én dimension for øje.

Derfor må det være helt indlysende, at udmeldinger om forskningens manglende evne til at skabe værdi fremefter bør mødes med en vis portion skepsis. Der bør i stedet fokuseres på nye perspektiver og måletilgange, som forstår at fremhæve dansk forsknings mangesidige forcer

Som Jens Oddershede fremhæver, skal fokus rettes mod at oparbejde en god målingskultur. Det skal føre til, at dansk forskning om nogle år i højere grad kan dokumentere effekter via målebatterier, der kan stå side om side med andre anerkendte målinger.

Forcer i fødekæden
Et sådan andet perspektiv er den offentlige forsknings betydning for den forskningstunge industri, for hvem grundvidenskabelig fri forskning i eksempelvis kvantefysik på atomarniveau, enzymer, celler, polymer, isotoper, protein-koblede receptorer, signalstoffer og så videre er helt essentiel.

I Det Frie Forskningsråd efterspørger vi den forskningseffektanalyse, der som en selvfølge medtager værdien af forskeres arbejde med at forfølge små bevægelser i mikroskopet, der kan have stor betydning for samfundet - og stor kommerciel betydning for den forskningstunge og globalt markedsledende industri i Danmark på både kort og langt sigt.

Den frie forskning er resultatgivende, fordi den leverer grundlæggende nybrud og baner vejen for nye konkurrencefordele. De værdifulde nybrud skal naturligvis kunne lokaliseres i fødekæden og anskues som frugterne af et forskningsfinansieringssystem, der giver plads til at eksperimentere med originale forskningsidéer.

Det Frie Forskningsråd ønsker sig i øvrigt ikke ”fri” for at kunne måles på sine vurderinger og investeringer og indgår gerne i det samlede regnskab, når forskningens betydning for erhvervet gøres op i de redegørelser, der allerede pågår. For indeværende ved vi blandt andet, at en stor del af forskere finansieret af rådet netop finder vej til de forskningstunge virksomheders fonde, idet 55 procent af forskerne efterfølgende opnår finansiering fra private fonde (TNS Gallup for Det Frie Forskningsråd, 2015).

Yderligere fremhæver David Budtz med flere i deres indlæg et opgør med den lineære tænkning af forskningens impact. Det har længe været vigtigt for Det Frie Forskningsråd at få skabt indblik i fødekæden, som rådet er med til at stimulere, og den er sjældent lineær. Nybrud finansieret som fri forskning for ti og 20 år siden havde nok store erkendelsesmæssige perspektiver, men ingen løfter om kommerciel rækkevidde og hurtig omstilling til industriel produktion.

Det må blot ikke føre til, at den betragtes som værdiløs eller ikke har vækstpotentiale. Rådet har ikke mindst fokus på den forskning, der tager uventede drejninger netop på baggrund af nye input i stimulerende miljøer og adgang til opdateret viden, gerne internationalt. Det er ofte den merviden, forskeren opnår, der ikke her og nu kan omsættes i kroner/øre.

Derfor er det oplagt at få kortlagt, hvordan morgendagens ”Niels Bohr-typer” og deres forskningsidéer har taget deres kvantespring i forskningens fødekæde, når vi fejrer sejrene. Her er et uopdyrket land, når der tales målinger, som ikke må overses. På den måde fås et reelt perspektiv på, hvad der virker. Det Frie Forskningsråd har derfor også igangsat en analyse af state-of-the art, hvad angår forskningsimpact.

Den frie forsker som virksomhedsstifter
Et andet uopdyrket land med henblik på at måle forskningens effekter for innovation og kommerciel rækkevidde er at anskue den frie forskning som direkte koblet til innovation. Det er ret ligetil at måle indikatorer på innovation, der tager afsæt i eksempelvis GTS-institutternes samarbejde med universiteter og virksomheder, og det er rigtig vigtigt.

Men ikke så sjældent dannes nye spin-outs med den frie forsker som virksomhedsstifter i samarbejde med beslægtede forskere. Det ser vi mange eksempler på i projekter finansieret af rådet. Endvidere kan den forskning, der slipper det offentlige forskningsfinansieringssystem og overgår til de forskningstunge virksomheders produktudvikling, vel næppe siges ikke at skabe innovation og vækst?

Det vil sige, at der fortsat er forskellige roller, men også forskellige tyngder, og at innovation ikke nødvendigvis skal måles snævert inden for faste systemer. Fri forskning baseret på forskerens egen originale idé er også innovation.

Det Frie Forskningsråd kan derfor fuldt ud bakke op om at kigge nærmere på hele fødekæden, fra input til outcome. Der var som sagt en grund til, at svenskeren Gunnar Öquist kaldte det samlede danske system for ”det danske mirakel”.

Nu har svenskerne overhalet danskerne i det seneste innovation scoreboard. Muligvis har svenskerne skabt sig større vished om, hvad der virker.

debat@altinget.dk