DF: Anerkendelse kræver et paradigmeskift

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Den patentdrevne innovation bygger på, at en snæver gruppe har adgang til viden, og at viden hemmeligholdes og ikke deles med andre. Der findes forskellige metoder til at sikre den patentdrevne innovation. Det kan være gennem juridiske rettigheder, ved at viden kontrolleres gennem særlige medlemskaber, gennem betaling eller gennem bestemte krav til modtageren. Pointen med den patentdrevne innovation er, at ideen først bliver tilgængelig, når modtageren ikke har ret til at bruge ideen. Patentdreven innovation er således en konstruktion, der er bygget for at forhindre vidensdeling.

Den patentdrevne innovation er den mest udbredte form for innovation. Patentdreven innovation er en kæmpe forretning indenfor for eksempel medicinalindustrien og herunder de advokatfirmaer, der lever af at retsforfølge alle, der bryder et patent. Det kan for eksempel dreje sig om billig kopi af AIDS-medicin til fattige i Afrika. Open Access bygger på ideen om demokratisk innovation.

Dansk Folkeparti er for Open Access
Open Access er vigtig, fordi hurtig, gratis og uhindret vidensdeling styrker effekten af forskningen og sikrer mulighed for anvendelse af de nyeste forskningsresultater. Dette sker, når videnskabeligt personale kan producere viden på baggrund af alle artikler.

Derudover er meget forskning, herunder inden for sundhedssektoren, finansieret af det offentlige. Det virker kun rimeligt, at skatteyderne har mulighed for at læse de artikler, som de selv har været med til at finansiere. I en omskiftelig verden er det desuden hensigtsmæssigt, at undervisere har adgang til den seneste viden til gavn for de studerende.

Fordelene ved Open Access er mangfoldige, og derfor er DF for en Open Access-politik. Det er vi, fordi vi først og fremmest er tilhængere af demokratisk innovation frem for den patentdrevne innovation. Derfor er det fra politisk hold besluttet, at publicerede videnskabelige artikler finansieret af det offentlige skal parallelpubliceres, hvis tidsskriftet tillader det.

For en forlagsvirksomhed giver betaling for artikler mening, eftersom de fleste udgivere ejer rettighederne til artiklerne i deres tidsskrifter. Enhver, der ønsker at læse artiklerne, skal betale for at få adgang til artiklerne. At have patent på artikler er således en god forretning, også selvom der er udgifter forbundet for forlaget for eksempel i forbindelse med kopiering og distribution af artikler. Men med udbredelsen af internettet giver det mindre mening at opkræve betaling for artikler, når det er muligt at give adgang til alle læsere overalt i verden.

Prestige i betalingsartikler
For forfatternes vedkommende er der prestige i at udgive i de ’rigtige’ artikler, der ofte er betalingsartikler. Desuden er forskere i dag underlagt ministerielle planlægningsmål om at producere flere og flere videnskabelige artikler. Problemet hermed er, at målene er kvantitative og ikke kvalitative. Hvis forskerne således publicerer mindre hyppigt, men af højere kvalitet, opdages dette ikke af systemet.

Der kan således være en tendens til, at artikler af mindre høj kvalitet ender i Open Access-systemet. Dette kan bidrage til at forstærke effekten af, at det er forbundet med prestige at udgive i betalingsartikler. Fra politisk side kan det derfor være hensigtsmæssigt at løfte Open Access-systemet ved både at have en kvantitetsstandard og ved at indføre en kvalitetsstandard for alle artikler.

Men det fjerner ikke det helt fundamentale problem ved Open Access, nemlig det faktum, at når en bevillingsgiver, herunder innovationsfonden, skal vælge mellem en ansøger, der har publiceret i ’Acta Sociologica’ eller ’Science of Nature’, eller en Open Access-artikel, så vælger bevillingsgiveren altid ansøgeren, der har skrevet i de prestigefyldte forlag. Det vil sige, den enkelte forskers karriere og avancement er fuldstændigt afhængig af, at vedkommende udgiver artikler i de prestigefyldte forlag.

Derfor upåagtet, at der er en række alvorlige problemer med den nuværende måde at forskningspublicere på, så er det forbundet med så meget prestige at publicere i nogle få traditionelle tidsskrifter, at det vil kræve et paradigmeskift i forskningsverdenen, før Open Access for alvor kan blive bredt anerkendt.

debat@altinget.dk