Dekaner: Fireårige erhvervskandidater kan styrke velfærdssektoren

Vigende søgning til og tomme pladser på pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelsen vidner om, at vi ikke skal blive ved med at gøre, som vi plejer. Også Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler efterlyser, at noget må gøres anderledes på de samfundsbærende uddannelser.

Flere aktører har foreslået, at øgede muligheder for videreuddannelse og opkvalificering kan være vigtige parametre, der kan være med til at sikre, at de velfærdsprofessionelle uddannelser bliver mere attraktive.

Det er også den fornemmelse, vi har på universiteterne, når vi møder studerende fra sektoren, som videreuddanner sig. De vil gerne udvikle sig på baggrund af den nyeste viden.

På universiteterne vil vi derfor gerne i dialog med de lokale aktører i kommuner og daginstitutioner, der ved, hvor skoen trykker, og forstærke samarbejdet mellem de institutioner, der udgør vidensbasen for velfærdssektoren.

Det vil sige et forpligtende samarbejde mellem professionshøjskoler, universiteter, kommuner, skoler og daginstitutioner, så den nyeste efterspurgte viden kommer direkte ud i praksis. Det vil øge kvaliteten i velfærdsarbejdet, og det er samtidig attraktivt og skaber arbejdsglæde at kunne uddanne sig hele livet.

Erhvervskandidatuddannelse i velfærd

På den baggrund ser vi faktisk muligheder i den kandidatreform, som regeringen og forligspartierne har valgt at gennemføre.

Den giver blandt andet mulighed for at tilbyde en ny type erhvervskandidatuddannelse, hvor studerende kan uddanne sig i vekselvirkning med et fuldtidsarbejde. Formen har vist sig vanskelig at gennemføre på arbejdsmarkedet generelt, men netop i velfærdssektoren kan det give overordentlig god mening at tilbyde lærere, pædagoger, socialrådgivere med flere en forskningsbaseret opkvalificering, samtidig med at de passer deres arbejde i sektoren.

Vi oplever på Aarhus og Aalborg Universitet, at rigtig mange, som arbejder i velfærdsprofessionerne, er interesserede i at videreuddanne sig.

De søger blandt andet kandidatuddannelserne Socialt Arbejde og PPR-specialiseringslinje på Pædagogisk Psykologi, som giver dem den nyeste viden på området med tilbage til det sociale arbejde i daginstitutioner og skoler i landets kommuner.

{{toplink}}

DEA har udarbejdet flere undersøgelser, der tydeligt viser effekten af at have pædagoger med en kandidatoverbygning fra universitetet ansat i daginstitutioner.

En analyse fra DEA viser, at bare en enkelt medarbejder med denne profil kan bidrage til at hæve den såkaldte ”interaktionskvalitet” for hele institutionen måleligt, og det kan betyde hele forskellen på, om børnene bliver stimuleret motorisk og sprogligt og bliver skoleparate til tiden eller ej.

Fireårig uddannelse til erfarne velfærdsmedarbejdere

Det kvalitetsløft vil Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) blandt andet kunne tilbyde i samarbejde med kommunale PPR-kontorer med en pædagogisk-psykologisk erhvervskandidatuddannelse over fire år til pædagoger og lærere i sammenhæng med deres arbejde i institutioner og klasseværelser.

Et sådant samarbejde kunne have særlig værdi i de kommuner, hvor behovet for kompetencer og viden måske ikke altid er helt enkelt af udfylde. Tilsvarende vil Aalborg Universitet kunne tilbyde forskningsbaseret videreuddannelse til erfarne socialrådgivere og nøglepersoner på det sociale område med erhvervskandidatuddannelsen som model.

Vi er på universiteterne sammen med professionshøjskoler klar til at lave forpligtende samarbejder med de aktører i samfundet, der har brug for opkvalificering og kompetenceudvikling, så det passer til deres præcise behov.

Det er de lokale aktører i kommuner og daginstitutioner der ved, hvordan forsknings- og uddannelsesmiljøernes viden bedst kan bringes i spil.

Vi vil meget gerne undersøge nærmere, hvordan erhvervskandidatmodellen kan bruges til at udvikle samarbejdet til gavn for Danmarks borgere.

debat@altinget.dk