Dekan: Balanceret Open Access er nøglen for samfundsvidenskab

Debat14. april 2016 kl. 4:00 | Print

DEBAT: Danmark bør overveje at korrigere Open Access-måltallet, da fagområdernes forskellige embargoperioder gør det svært at nå målene. Det mener Peter Møllgaard, forskningsdekan på CBS.

Af Peter Møllgaard
Forskningsdekan, CBS

Open Access er et vigtigt initiativ, som CBS tilslutter sig – men det er også vigtigt, at indsatsen er balanceret.

CBS har tilsluttet sig den nationale Open Access-strategi fra 2014. Strategien anbefaler Green Open Access, hvor forskeren får tilladelse fra udgiveren til at offentliggøre sin artikel i et digitalt arkiv, men med en ofte lang embargoperiode.

Samtidig har vi for nylig vedtaget en Open Access-handleplan, som er ved at blive implementeret. Hensigten er at løfte CBS tættere på det fælles mål om udbredt brug af Open Access.

Vi opfordrer forskerne til at gøre brug af Open Access, og vi hjælper dem med at stille deres publikationer til rådighed for offentligheden, når embargoperioden er udløbet – i en langtidsholdbar version med korrekte kildeangivelser og link til den originale forskningspublikation. Hvis altså ikke, der er betalt for Golden Open Access. Det projekt ser lovende ud.

Model kan omgå strikse rammer
Til gengæld har CBS besluttet ikke at finansiere Golden Open Access - det vil sige en Open Access-model, der gør det muligt hurtigt at omgå de strikse rammer, en embargo stiller.

Denne model er nemlig meget dyr. En pris på 8.000 til 12.000 kroner per forskningspublikation for Golden Open Access er ikke usædvanlig.

I 2014 udgav CBS-forskere 1.928 forskningspapirer og af dem 528 i peer-reviewed tidsskrifter, så udgifterne kan hurtigt løbe op. Skulle vi frikøbe alle artikler til en gennemsnitspris på 10.000, ville det koste os mellem fem og 20 millioner! De penge vil vi hellere bruge på ny forskning.

Hvis forskerne selv kan få bevillingsgivere til at støtte Golden Open Access, er det kun godt. Og det er ikke usædvanligt, at forskere selv betaler for Golden Open Access.

For eksempel giver EU’s Horizon2020-program mulighed for, at man i ansøgningen om støtte reserverer plads i budgettet til Open Access til de artikler, der bliver resultatet af projektet. Men det er altså fortsat undtagelsen fremfor reglen.

Stor forskel på embargoperioder
Det er ikke kun økonomien, der skaber behov for en balanceret Open Access-satsning. Det har også høj prioritet for os, at CBS' forskere bliver publiceret i internationale, toneangivende forskningstidsskrifter for business schools og samfundsvidenskab – og de giver ofte ikke mulighed for Open Access. Heri ligger et dilemma, hvor løsningen er ”balanceret Open Access”.

En yderligere udfordring er, at der er stor forskel på embargoperioderne inden for forskellige fagområder. Inden for ikke kun samfundsvidenskab, men også humaniora giver mange tidsskrifter forbud mod at offentliggøre forskningen i Open Access-format i en embargoperiode på 24, 36 eller helt op til 48 måneder.

Embargoperioden er typisk kortere indenfor for eksempel sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab (under 12 måneder og maksimalt 24 måneder).

Da CBS overvejende beskæftiger sig med samfundsvidenskab og humaniora, er det sværere for CBS end for andre universiteter at nå de danske mål om, at 80 procent af alle forskningspublikationer skal være frit tilgængelige i løbet af kalenderåret, efter artiklen er blevet bedømt af fagfæller og dermed videnskabeligt anerkendt og publiceret.

Vi bør derfor i Danmark overveje at korrigere Open-Access-måltallet (80 procent for publikationerne udgivet i 2016 og i løbet af få år 100 procent) for forskelle i embargoperioder. Der skal altså en balanceret national Open Access-forståelse til.

debat@altinget.dk

Følg Forskning

Regeringstoppen inviterer til uddannelsespolitisk topmøde

En række aktører har tirsdag modtaget invitationer til et uddannelsespolitisk topmøde i ugen op til efterårsferien, erfarer Altinget. Invitationerne kommer fra statsministeren og fem andre ministre.

Ny forskningskommissær skal gentænke Det Europæiske Forskningsråd

Nye kommissærer for forsking og uddannelse skal udvide initiativer fra Von der Leyen første kommission - blandt andet udvide forskningsråd og udvekslingsprogrammer.

Forskerbevægelsen: Universiteternes fremtid skal besluttes i samarbejde - ikke af regeringen alene

Regering har forslået at forenkle processen for udpegning af eksterne medlemmer til universitetsbestyrelserne. Et forslag, der går stik imod alle fagpersoners anbefalinger og vil resultere i, at bestyrelserne bliver endnu mere lukkede og homogene, skriver Maria Toft på vegne af Forskerbevægelsen.

Vestager bliver formand for dansk universitet

Ved årsskiftet får Margrethe Vestager ny titel, når hun tiltræder som bestyrelsesformand for DTU.

Tech- og forsvarsaktører: Styrket samarbejde mellem forskning og forsvar kan gøre cybersikkerhed til et nyt erhvervseventyr

Vi står med en unik mulighed for at fordoble vores nuværende omsætning i cybersikkerhedsindustrien, samtidig med at vi kan gøre Danmark mere robust over for hybride trusler, skriver Lars Bo Larsen, Thomas Riisgaard Hansen og Peer Heldgaard Kristensen.

Regeringen vil fjerne støtten til rusmiddelforskning, men vil ikke forklare hvorfor

Center for Rusmiddelforskning undrer sig over, at Socialministeriet ikke svarer på, hvorfor centeret mister sit statstilskud.

Selveje Danmark: En ny forskningsstrategi på socialområdet kan hjælpe til at forstå stigende udgifter

Viden og data er koderne til at bremse udgiftsstigninger på socialområdet. Derfor skal der afsættes midler til en ny forskningsstrategi på socialområdet i forhandlingerne om forskningsreserven, skriver Jon Krog.

Ny rapport fra Videnskabernes Selskab: Den faglige rådgivning på Slotsholmen får stadig dårligere kår

Politikerne risikerer at handle i blinde, fordi der er få fagspecialister til at rådgive ministerierne, konkluderer Videnskabernes Selskab. Det anbefaler et beredskab af forskere for at forebygge sager som minksagen.

Eksperter: Det bør ikke være forskeres ansvar alene at sikre frit tilgængelig forskning

I dag ligger ansvaret for frit tilgængelig forskning alene på forskeres skuldre. Det forringer adgangen og anvendelsen af åben data i det akademiske system. Med en vision om, at forskning skal være frit tilgængelig for alene, skal der skabes incitamenter til at publicere, så praksissen forankres, skriver tre eksperter.

Lektorer: Lovforslag vil svække demokratiet på universiteterne

Det aktuelle lovforslag om at forenkle udpegninger til universitetsbestyrelser risikerer at underminere universiteternes autonomi og akademiske frihed, skriver syv forskere og tillidsrepræsentanter.

Region Nordjylland modtager rekordstor milliondonation til psykiatrien

Med 180 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond modtager Psykiatrien i Region Nordjylland den største danske fondsbevilling målrettet børn og unge ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

Uddannelsesledere: Rekruttering af nye pædagoger og lærere risikerer at blive forringet af ny reform

Den nye uddannelsesreform vil forandre det almene gymnasium og skabe en ny uddannelse, der skal styrke optagelsen på erhvervsuddannelserne. Men det er vigtigt, at vejene til professionsuddannelserne ikke glemmes i arbejdet, skriver syv uddannelsesledere.

DI: Ny reform risikerer at ødelægge velfungerende uddannelser, hvis ikke politikerne tænker sig om

Arbejdsmarkedet og velfærdssektoren kalder på forbedringer af de tekniske uddannelser. Men den nye uddannelsesreform må ikke skade de eksisterende velfungerende uddannelser, skriver Signe Tychsen Philip og Mikkel Haarder.

Besparelser på evalueringer udløser kritik

En besparelse på 6,5 millioner på Danmarks Evalueringsinstitut er forholdmæssig meget stor og ikke særlig fornuftig lyder det fra bestyrelsesformand Else Sommer.

Tænketanken DEA: Det bliver ikke let for politikerne at styre unges studievalg

Der er en reel risiko for, at vi taber unge, der brænder for det tekniske fagområde, fordi de ikke kan få en plads på deres ønskede uddannelse. Dermed står vi i en situation, som kan ende med at forværre manglen på specialiseret arbejdskraft i Danmark, skriver Mads Fjord Jørgensen og Tobias Høygaard Lindeberg.

Danske Regioner og DSR: Sygeplejerskeuddannelsen skal forbedres, ikke forkortes

For at sikre den bedste patientbehandling i fremtiden har vi brug for en attraktiv uddannelse, som de uddannelsessøgende vil vælge, skriver Anders Kühnau og Dorthe Boe Danbjørg.

Wammen svinger sparekniven over forskning i rusmidler: “Det kommer til at have kæmpe konsekvenser”

Center for Rusmiddelforskning står til at miste to-tredjedele af deres økonomiske grundlag, fordi regeringen vil reducere antallet af statslige ansatte. Kæden er hoppet af for regeringen, når de samtidig vil forbedre indsatser for stofbrugere, mener centerleder.

Forskere: Publiceringspres på universiteterne øger uligheden og undergraver den frie forskning

Hvis vi fortsat tillader, at publiceringspresset og det strategiske netværksarbejde dominerer på universiteterne, risikerer vi også at undergrave den frie forskning, der er så afgørende for akademias bidrag til samfundet, skriver Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer.

Dekan: Balanceret Open Access er nøglen for samfundsvidenskab

DEBAT: Danmark bør overveje at korrigere Open Access-måltallet, da fagområdernes forskellige embargoperioder gør det svært at nå målene. Det mener Peter Møllgaard, forskningsdekan på CBS.

Dokumentation

Prøv forskning gratis i 14 dage