Dansk privat forskning sat til vægs af udlandet
FORSKNING: De danske virksomheder har svært ved at følge med udlandet, når det gælder investeringer i forskning og udvikling. Innovationsfonden og Dansk Erhverv vil have undersøgt området.
Dansk erhvervsliv er den bløde mellemvare i OECD, når det gælder investeringer i forskning og udvikling. Det viser det årlige forskningsbarometer, som udkom i sidste uge.
Det skal nævnes, at placeringerne bygger på de senest tilgængelige tal fra 2013, så der går en rum tid, inden de nuværende sparerunder på universiteter og forskningsordninger slår igennem i OECD-tallene.
Men når man ser nærmere på erhvervslivets investeringer i forskning og innovation skal man længere ned ad listerne for at finde Dannebrog. Dansk erhvervsliv er på en 9. plads, når det gælder investeringer i forskning og udvikling, og når det gælder private investeringer i forskning på universiteterne, så er Danmark helt nede på en 15. plads.
På baggrund af de relativt dårlige placeringer ser direktør i Danmarks Innovationsfond Peter Høngaard Andersen et behov for mere viden om de private investeringer i forskning og udvikling i Danmark. Innovationsfonden har ikke data nok fra fondens programmer til at kunne konkludere noget, men alene den store interesse for Innobooster viser et potentiale, lyder det fra direktøren.
”Min fornemmelse er, at man kan få meget ud af et servicetjek, hvis man både kigger på sammenhængen med forskningen på universiteterne, og på hvad kan vi gøre ved rammebetingelserne for virksomhederne,” siger Peter Høngaard Andersen.
Tre spørgsmål
Peter Høngaard Andersen peger på, at der er tre områder som bør undersøges: Sammenhængen mellem de offentlige og private investeringer i forskning på områder med stor privat efterspørgsel – især teknisk og naturvidenskabelig forskning. Her er Danmark langt fra toppen, når det gælder offentlige investeringer.
DI har også markeret, at der er behov for et løft af den erhvervsrettede forskning.
"Der er behov for at øge de danske forskningsbevillinger, så vi får mere erhvervsrettet forskning. Især inden for de tekniske videnskaber," siger underdirektør Charlotte Rønhof, til DI's hjemmeside om prioriteringen.
Peter Høngaard Andersen mener desuden, at det er værd at se på dansk forskning i den internationale konkurrence. Direktøren fremhæver Biologisk Institut på Københavns Universitet, som gennem en årrække har øget antallet af artikler i anerkendte toptidsskrifter og sideløbende har indgået flere og flere samarbejder med private virksomheder.
”Det viser, at hvis du forsker på højt internationalt niveau, så kommer virksomhederne nærmest af sig selv,” siger Peter Høngaard Andersen.
Endelig mener Peter Høngaard Andersen, at den meget store søgning til Innovationsfondens Innobooster program har synliggjort en stor iderigdom og vilje blandt både små og store virksomheder. Han mener dog, at det skal undersøges, hvilke strukturelle barrierer der betyder, at 1.200 virksomheder, personer eller netværk først tør give sig i kast med deres ide, når Innovationsfonden tager en del af risikoen.
”Det indikerer, at der er interesse, men på en eller anden måde er der noget i rammebetingelserne, der betyder, at man ikke tør,” siger Peter Høngaard Andersen.
Erhvervsliv bakker op
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, mener, at det vil give god mening at få mere viden om, hvad der får private virksomheder til at investere i forskning.
"Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan bruge de offentlige penge som en løftestang til at få flere private penge," siger Mette Fjord Sørensen.
Hun peger også på, at Danmark bør investere mere målrettet i de erhvervsmæssige styrkepositioner og på den måde trække private investeringer med.
"Vi skal måske bruge pengene på en anden måde. Der er et tæt sammenspil mellem de offentlige og de private penge," siger hun.
Mette Fjord Sørensen mener, at mens det offentlige i år skærer i forskningsbevillingerne, så har der heller ikke i de private virksomheder været stor investeringslyst i de seneste år.
"Vi kan i hvertfald se en stagnation på erhvervslivets forskning," siger Mette Fjord Sørensen.
Dansk Erhverv ser gerne, at der ikke udelukkende fokuseres på de konkurrenceudsatte midler i Innovationsfonden, men også hvordan erhvervsakademier og professionshøjskoler i højere grad kan involveres i at sprede forskningsviden
Opfordring til ministeren
Peter Høngaard Andersen fra Innovationsfonden mener, at det ligger udenfor Danmarks Innovationsfonds område at foretage analysen.
”Det er ikke en opgave for os, men det kunne være, at Erhvervsstyrelsen eller Forsknings- og Innovationsstyrelsen skulle undersøge det,” siger Peter Høngaard Andersen.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) var i forbindelse med offentliggørelsen glad for de gode placeringer, men også bekymret for netop koblingen mellem offentlige forskningsmidler og privat udvikling i virksomhederne.
"Selvom vi allerede i dag får meget ud af den forskning, der bedrives i Danmark, skal vi blive endnu bedre til at få udbredt vores forskningsresultater, så de bliver mere anvendt af virksomheder," siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse om barometeret.
Universiteter savner redskab til at presse studerende
Minister bekymret for lukning af DTU-institut
