Dansk Fysisk Selskab: Grundforskningen tager kun kort tid at ødelægge

Af Dansk Fysisk Selskab
Se dokumentationsboksen for indlæggets forfattere

Finansloven og forskningsreserven er til forhandling i denne tid. Det har rejst debatten om, hvilke offentlige fonde pengene lander i, samt om de er øremærkede til særlige formål.

Dansk Fysisk Selskab vil gerne minde om, at grundforskningen er langsigtet. Den tager tid at få op i gear, den er svær at styre, men tager kun kort tid at ødelægge.

Grundforskning inden for fysik er vigtig og har for eksempel været afgørende for dagligdagsessentielle teknologier og bekvemmeligheder som computere (transistoren), lasere, digitale kameraer (CCD-sensorer), GPS-teknologi, wifi, forståelsen af klimaforandringer samt en bred palette af moderne medicinsk lægeudstyr og behandlingsteknologier (MR-og CT-skannere, partikelterapi og ultralyd).

EU-midler er medregnet 
Dansk Fysisk Selskab ser med bekymring på den pressede grundforskning på universiteterne.

Selvom det danske forskningsmiljø ser velfinansieret ud med et offentligt budget på 1,0 procent af BNP, så er universiteterne pressede på basisbevillingerne. Det skyldes blandt andet, at kommunale og regionale midler medtages i de 1,0 procent. Og siden 2016 er fælles EU-midler også medregnet. 

Denne, i vores øjne, lidt for smarte ompostering på budgetsiden, der sørger for, at vi rammer netop 1,0 procent, har bidraget til at presse universiteternes økonomi, så de får svært ved at lave det, som de er bedst til, nemlig fremragende forskning og undervisning.

Flere og flere af midlerne er desuden sat i åben konkurrence. Historisk set udgjorde finanslovens basistilskud til universiteterne næsten halvdelen (48 procent) af det totale offentlige forskningsbudget i 2006, mens det i 2020 udgjorde under 39 procent.

Samtidig er midlerne til universiteterne i åben konkurrence her i 2020 større end basismidlerne (41 procent mod 39 procent), mens de i 2006 blot udgjorde halvdelen af basismidlerne (25 procent mod 48 procent).

Stigende brug af øremærkede midler
Når man så desuden siden 2016 har medtaget alle EU bevillinger i den ene procent, så betyder det, at når fremragende danske forskningsmiljøer hiver milliardbeløb hjem fra EU, så modregnes de i Finansministeriet året efter for at ramme præcist 1,0 procent af BNP.

Dermed får alle andre forskere tilsvarende mindre at forske for. Det er et demotiverende nulsumsspil, der giver misundelse og mistro. Hvorfor ikke i stedet følge EU-midler op med en tillægsbevilling?

Det gør de for eksempel i Norge. Samtidig må vi påpege, at netop EU – i det kommende rammeprogram for Horizon Europe – anbefaler at bruge 1,25 procent af BNP til offentlig forskning.

Det er hermed tid til at gøre op med at bruge 1,0 procent BNP som et loft. Vi skal sigte mere ambitiøst. Det første skridt er logisk. Et budget for forskning og udvikling må og skal ikke indeholde noget, som ikke kan budgetteres. Her tænker vi naturligvis på EU-midler og kommunale og regionale midler. Hvis man gransker finansloven, kan man hverken finde det ene eller det anden.

Vi ser også med bekymring på den stigende brug af øremærkede midler. Senest lyder oplægget til forhandlingerne, at endnu flere midler hives ud af forslaget til finansloven. Pengene, der kommer ind i forskningsreserven, kommer primært fra offentlige fonde.

Kan ikke beholde vores konkurrencedygtighed
Her risikerer midlerne at blive kastet rundt i en stoleleg med kort tidshorisont og få tildelt øremærker under snævre kategorier for at tilfredsstille forskellige parter.

Det vil skade den grundforskning, som fysikken er en del af. Den kan man ikke mikrostyre med en kort tidshorisont. Bevares, fysikere bidrager gerne til den korte tidshorisont, for eksempel med sygdomsmodeller og databehandling under den nuværende pandemi, samt til den grønne omstilling over en lidt længere tidshorisont.

Men fysikken er et område, der har en meget lang tidshorisont, og Danmark kan ikke beholde sin internationale konkurrencedygtighed med den nuværende udvikling. Derfor er det vigtigt, at basisbevillingerne til universiteterne styrkes. Det er nemlig det eneste langsigtede, som universiteterne kan regne med.

De øremærkede midler bør udgøre en mindre fraktion af konkurrenceudsatte bevillinger, der er til rådighed i de offentlige fonde. Dette må være målet med de kommende års finanslove.

debat@altinget.dk