Odenses borgmester: Fordelingen af forskningsmidler forskelsbehandler universiteterne
Universiteterne har ulige vilkår, da forskningsmidlerne fordeles skævt efter forældede kriterier, skriver Peter Rahbæk Juel (S), som efterlyser et nyt fordelingssystem, som bidrager til at udvikle universiteterne på tværs af landet.
Når Folketingets partier skal fordele forskningsmidler til landets universiteter, foregår det efter forældede kriterier, der tilgodeser universiteter som Københavns Universitet, alene fordi universitetet har flere år på bagen end Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.
En beregning fra DI har vist, at hvis forskningsmidlerne blev fordelt efter lige principper, skulle Aalborg Universitet tilgodeses med 200 millioner kroner mere om året til forskning, Syddansk Universitet skulle have 150 millioner kroner ekstra og CBS omkring 100 millioner kroner mere. Blot for at illustrere, hvor lang vej der er til ligestilling, når det gælder fordelingen af forskningsmidler.
Konsekvensen er, at universiteter på tværs af landet har ulige vilkår. Derfor bør Christiansborgs partier gøre noget ved fordelingen når basisforskningsmidler skal fordeles.
Her bør man tilgodese de nye universiteter som blandt andre Syddansk og Aalborg Universitet i langt højere grad end hidtil. Fordi det er nødvendigt, hvis man virkelig ønsker at gavne forskningen bredt i Danmark og udligne forskellene mellem hovedstaden og resten af landet.
Et forældet system
For at forstå problemet skal vi årtier tilbage i tiden, hvor nye universiteter opstod, og hvor det først var tanken, at de ikke skulle forske, men primært undervise. Derfor gav det dengang mening, at de allerede etablerede universiteter i blandt andet København fik størstedelen af de midler, der blev givet til netop forskning.
Siden har man ændret på kriterierne, så forskning skal foregå alle steder – men Københavns Universitet får stadig den største andel af pengene. Alene fordi det er sådan, at man plejer at gøre.
Det betyder altså, at hvis et yngre og et ældre universitet i dag leverer nøjagtigt de samme resultater, får det yngre universitet stadigvæk en lavere andel penge til forskning. Det er det, som vi vil have ændret.
For hvis man ønsker høj kvalitet og innovative uddannelsesmiljøer på alle universiteter, skal de alle tilgodeses. Og når man som den nuværende regering netop vil satse på uddannelse i hele landet, skal forskningsmiljøerne langt væk fra hovedstaden også prioriteres og være attraktive.
Forskningsreserven kan tilgodese nye universiteter
På Syddansk Universitet er det allerede 21 procent af de studerende, der læser andre steder end i Odense, og den lokale forankring ønsker vi at holde fast i.
Men det kræver, at midlerne følger med ud i landet, og derfor støtter vores forslag også ambitionerne om at skabe færre forskelle mellem de store byer og provinsen.
I Odense har et tæt samarbejde mellem universitet, kommunen og erhvervslivet desuden vist, at vi kan få succes på trods. En verdensførende robotbranche er groet ud af egne investeringer og et særligt fokus på netop at omsætte nysgerrighed og viden til praksis og produktion.
Så vi har bevist, at vi kan og absolut fortjener den investering, som det også er, når regeringen fordeler de mange puljepenge og netop satser på forskning i hele Danmark.
Det er på tide at bedømme universiteterne og tildele dem penge ud fra det, som de kan og gør, fremfor, hvor mange år de har eksisteret. Ikke på en måde, hvor man svækker det, der allerede fungerer, men ved at se på, hvordan eksempelvis forskningsreserven eller andre puljer kan tilgodese de nye universiteter i langt højere grad.
Så kommer fordelingen til at afspejle fremtiden fremfor fortiden og bidrage til at udvikle universiteterne over hele landet i mange årtier frem.
Danske Studerendes Fællesråd: SU'en har behov for udvikling, ikke afvikling
Forskere: Forskningspartnerskaberne må have disse tre vigtige ting for øje
