Arkitekt: Medtænk de studerende i byudviklingen

Af Signe Kongebro
Arkitekt og partner i Henning Larsen Architects

Uddannelsesinstitutioner er store aktiver for byer. De tiltrækker attraktive tilflyttere, unge og udvikler byen. Studerende er en ressource for byen. Det kan alle nemt blive enige om. Derfor bygges der lige nu kollegier og ungdomsboliger i mange store, danske byer.

De fleste steder gør vi, som vi plejer. Det er kedelige byggerier på kedelige byggegrunde. Vi mangler en diskussion om, hvordan vi kan opdatere boligerne og bruge de unge mere aktivt i byudviklingen til gavn for investorer, unge og byens andre indbyggere.

Mange boligprojekter med store og lyse lejligheder skyder op i de større danske byer lige nu. Der er et konstant pres på boligmarkedet, der gør det til et attraktivt marked for investorer. Samtidig renoveres den ældre boligmasse. De unge har ikke råd til at bo i hverken de nye eller gamle boliger. I årtier har vi talt om behovet for billige boliger, der er med til at bevare byernes diversitet. En vigtig byggeklods i at skabe en aktiv og levende by er blandt andet de unge. Byer har brug for de nye indbyggere.

Byudvikling med fokus på de studerende
Der har været en tendens til at placere studie- og ungdomsboliger på billige byggegrunde i byernes periferi. Det giver langt mere mening at placere denne type boliger, så de får en direkte betydning for byens liv. Det skal være steder, hvor der er andre mennesker og mulighed for ophold.

Et godt historisk eksempel er Copenhagen Business School (CBS), der historisk er placeret i en tætbygget by. CBS har i stedet for at lukke sig af mod omgivelserne åbnet op og koblet sig på infrastrukturen, Metroen og supercykelstierne i København. I Aalborg har man trukket både ungdomsboliger og universitetet ind i byen på nogle af byens mest attraktive byggegrunde på havnefronten. På den måde er der skabt en retning for byudviklingen med uddannelse som fokus.

Studieboliger skal åbnes mod omgivelser
De kollegier eller blokke med ungdomsboliger, vi kender, er meget lukkede bygninger. De er utilnærmelige og kun for beboerne. Hvis man accepterer den præmis, at disse boliger skal være en mere central del af byen og byudviklingen, er det også nødvendigt at overveje, hvordan de integrerer sig i byen. De skal åbne op og give adgang for nærmiljøet. Det kan være ved, at de konventionelle fællesfaciliteter – vaskeri, nærbibliotek og café – også deles med naboerne.

Det er også oplagt at udvikle bygninger, der stimulerer initiativ og iværksætteri, som man ser det på nogle uddannelsesinstitutioner. Det kan være cykelloppemarked, food trucks og street sport, der er åbne invitationer til omgivelserne. Man kan også tænke et inkubationsmiljø ind, hvor studerende på tværs af fag – og med eksterne partnere – får rammerne for at arbejde med deres idéer.

Brug for udvikling af studieboligen
Endelig er der selve boligenheden, der kun er blevet udviklet i et meget begrænset omfang – og uden at man har spurgt de unge. Kollegieboligerne er udviklet til at være små ”rigtige” lejligheder med eget bad og køkken, mens man andre steder har set mere kollektive boformer skyde op. I en undersøgelse har vi spurgt de studerende, og de giver det sociale aspekt høj prioritet. De efterlyser bedre fællesområder og også fælles studieområder. Undervisning er i dag i høj grad en social aktivitet, hvor man er sammen om at lære.

Der er altså behov for, at vi kaster et kritisk blik på, hvordan vi bygger kollegier og ungdomsboliger. Der er lovgivningsmæssige og planlægningsmæssige restriktioner, som jeg ikke har været inde på, men som vi også skal opdatere. Først og fremmest er der behov for at genopdage værdien af at investere i boliger til unge. Der er behov for et udvikle, hvordan vi kan bruge dem til at udvikle byer, der er bæredygtige og både sammenhængende og mangfoldige på samme tid. Der er brug for at gentænke – sammen med de unge – hvordan en studiebolig ser ud i dag.

debat@altinget.dk