ALT: Farvel til velfærdssamfundet som vi kender det

Af Carolina Magdalene Maier (ALT)
Uddannelses- og forskningsordfører

Jeg vil tillade mig at benytte debatemnet til at fokusere på den vidensspredning, som ikke er afhængig af lokale hensyn. Det drejer sig nemlig om de fagområder, som i år kommer til at lide svært under regeringens besparelser – humaniora og teologi.

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet mister en femtedel af sine midler de kommende år på grund af nedskæringer på uddannelse og forskning og på grund af dimensionering. Det har fået dekanen til at nulstille optaget på 13 uddannelser – herunder eskimologi, klassisk græsk, samt indianske sprog og kulturer.

Også teologi rammes: På Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet skal mere end hver tiende stilling nedlægges. Med andre ord rammes åndsvidenskaberne og de humanistiske uddannelser hårdt af regeringens besparelser og dimensioneringen. Logikken bag dimensioneringen er, at disse videnskaber ikke har et særligt specifikt anvendelsessigte i forhold til job og arbejdspladser.

Intet mindre end en katastrofe
At de humanistiske uddannelser og åndsvidenskaberne ikke forpligter sig på den regionale vidensspredning er for os helt okay. Det er uddannelser, som optager få studerende i forhold til de anvendte uddannelser, og derfor uddannelser som fornuftigt set hører til i storbyerne.

Men at åndsvidenskaberne og de humanistiske uddannelser kommer til at bøde forholdsmæssigt meget for regeringens nedskæringer er intet mindre end en katastrofe betragtet i et samlet perspektiv med udgangspunkt i, hvilke vidensområder vi som nation er båret af, og som udgør en del af vores nationale selvforståelse – både i fortiden, i nutiden og i fremtiden.

I Danmark bryster vi os nemlig ofte af vores velfærdsstat og vores humanistiske menneskesyn. Vi tager os af de svage, lyder det, vores system er båret af omsorg og medmenneskelighed, ikke mindst i social- og sundhedssektoren. Hvor kommer disse værdier fra, kan vi med rette spørge os selv? Og svaret ligger lige for: De kommer fra vores historiske insisteren på arven fra de humanistiske og teologiske uddannelser.

Det er herfra, vi henter vores forståelse af næstekærlighed, etik og moral, og det kan være nok så ligegyldigt, om man er religiøs eller ateist. De grundlæggende værdier, som ligger til grund for den måde, vores velfærdssamfund fungerer på i dag, kan findes direkte i de humanistiske og teologiske uddannelser.

Nye soldater til konkurrencestaten
Hvad bliver så konsekvensen, når de humanistiske og åndsvidenskabelige uddannelser stiller og roligt kvæles ihjel? Oven på tømmermændene fra den tidligere regerings fremdriftsreform og dimensionering, som stadig giver hovedpinde ude på universiteterne for både studerende og ansatte, vil en udvanding af de humanistiske og teologiske fag føre til et stort hul i fundamentet for vores velfærdssamfund.

Vi vil se et formindsket fokus på medmenneskelig dannelse, etik, moral, mellemmenneskelig respekt og medborgerskab – alle aspekter, som er med til at gennem uddannelsen ikke alene at uddanne de studerende til de fagligt specifikke færdigheder, men til at tage vare på sociale relationer, respekten i mødet med den anden, ydmygheden overfor at verden er større end én selv samt dannelsen til livsduelige individer.

I stedet bliver det de ’hårde’ fag som økonomi og statskundskab, der dominerer uddannelsesverdenen, og ikke et ondt om disse fags faglige værdi, men vi må samtidig erkende, at begreber som konkurrence, vækst og fremdrift er centrale på deres dagsorden.

Vi kommer, med andre ord, til at uddanne nye soldater til konkurrencestaten. Konkurrence er ikke et onde i sig selv, lad mig bare komme kritikken i forkøbet, men får konkurrencen ikke modvægt af solidaritet og lighed, så kan vi vinke farvel til velfærdssamfundet, som vi kender det.

Vi kommer til at mangle det nødvendige etiske, humanistiske og historiske perspektiv på vores samfunds udvikling – og dermed mister vi evnen til at fortolke vores handlinger ud fra de værdier, som vores velfærdssamfund er skabt af. Vi mister, kort sagt, ressourcerne til at udvikle et bedre samfund for Danmark og i Danmark.

Vi vil alle gerne kæmpe for vores velfærdssamfund, det hører jeg også regeringen sige. Det forpligter til at kæmpe for vores humanistiske og åndsvidenskabelige uddannelser.

debat@altinget.dk