Akademikerne: Ét succeskriterie er for lidt
DEBAT: Vi skal være gode til at tiltrække penge fra EU, men kampen om forskningsmidler i Horizon 2020 må ikke blive det eneste fokuspunkt for vores deltagelse i EU-projekter, skriver formand for Akademikerne, Finn R. Larsen.
Af Finn R. Larsen
Formand for Akademikerne
Der bør være flere fokuspunkter, når vi måler dansk succes i europæisk forskning. Mange danske virksomheder, universiteter og forskergrupper deltager i aktiviteter under det europæiske forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, og de skaber fælles resultater, der gavner dansk forskning. De etablerer nye samarbejdsrelationer med andre europæiske virksomheder og forskningsmiljøer - og resultater, der også kommer danske virksomheder til gavn.
Succes er ikke kun at tiltrække penge fra EU
Derfor er det ærgerligt, hvis vi kun fokuserer på det ene succeskriterie, der handler om at tiltrække penge fra EU’s forskningsbudget. Regeringen har sat et mål om, at Danmark skal hjemtage 2,5 procent af det samlede budget for Horizon 2020 i hele programmets levetid. Det er et fint og ambitiøst mål, og vi skal bestemt være gode til at tiltrække penge fra EU.
I 2014 lykkedes det da også at tiltrække 2,3 procent af pengene fra Horizon 2020, og det må siges at være en succes – også selv om det ikke helt levede op til målet. Men vi skal også have fokus på, hvad vi i øvrigt vinder ved at deltage i EU-projekterne – også økonomisk. Giver det forskningsmiljøerne et kvantespring fremad? Får virksomhederne et nyt grundlag for innovation, der kan omsættes i kommercielle succeser?
Skal vi bruge gammelkendte midler eller vinde nyt land?
Hvis målet kun er at tiltrække flest mulige midler, så skal vi vel bare gøre noget mere af det, som vi allerede er rigtig gode til, for eksempel at tiltrække midler fra ERC, det europæiske forskningsråd, og andre programmer under området ”videnskabelig topkvalitet”. Men det ville være en kedelig og kortsigtet tilgang, når målet i stedet bør være at se på, hvordan vi bedst bruger EU-forskningsprojekterne til at styrke dansk forskning og virksomhedernes innovation mere generelt. Vi skal bruge EU-projekterne til at blive stærkere på de områder, hvor vi ikke står så stærkt – og på områder, hvor vi har danske styrkepositioner, men alligevel ikke gør os gældende på europæisk plan.
Succes i EU-forskning er sejt arbejde
At styrke dansk deltagelse i EU-projekter generelt er et langt sejt træk, og der er stadig brug for indsatser på velkendte områder: Det må ikke være for besværligt og bureaukratisk at søge og opnå midler fra Horizon 2020. Der skal være tilstrækkelige ressourcer i form af tid og penge på universiteterne og i virksomhederne til at springe ud i en krævende EU-ansøgning. Og vi må gøre en større indsats for at få flere virksomheder, ikke mindst SMV’er, med i projekterne.
Selvfølgelig er mængden af penge, som vi tiltrækker fra EU, også en indikation på, at vi gør det godt og etablerer gode samarbejdsrelationer. Kan vi tiltrække penge fra Horizon 2020, er det forhåbentlig fordi, at projekterne er gode og perspektivrige. Men i sidste ende bør vi måle succesen af dansk deltagelse i europæiske forskningsprojekter på, hvor mange nyskabende forskningsresultater og innovationer, der kommer ud af projekterne.
Midtjyllands EU-kontor: Fokusér på stærke ansøgere til Horizon 2020
Bendtsen: Vi skal have sulten efter fremskridt tilbage
