74 forskere i opråb til S: Arrogant at tro, at man kan halvere kandidatuddannelserne uden at ødelægge kvaliteten

Af 74 ansatte på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
Se afsendere i faktaboks

Det socialdemokratiske udspil ”Danmark kan mere III” opstiller uholdbare modsætninger. Mellem de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder på den ene side og de naturvidenskabelige og tekniske fagområder på den anden, mellem universiteter og professionshøjskoler og mellem forskning og arbejdsmarked.

Kunstige modsætninger, som bliver brugt som alibi for fremtidige forringelser af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Socialdemokratiet peger i udspillet på aktuelle problemer, blandt andet med lav søgning til professions- og erhvervsuddannelserne og svære overgange fra uddannelse til arbejdsmarked. Paradoksalt nok foreslår man en halvering af studietiden på kandidatstudiet, særligt inden for humaniora og samfundsvidenskab som én af løsningerne på de problemer.

En del af problemet, hævdes det, er, at de nuværende kandidatuddannelser ikke klæder kandidaterne godt nok på til et arbejdsliv uden for universiteterne. Udspillet forklarer det med, at der er for få undervisningstimer, for lidt vejledning, feedback og holdundervisning og, at indholdet af uddannelserne ikke er tilstrækkeligt erhvervsrettet.

At tro, at man kan halvere kandidatuddannelserne uden at undgå at ødelægge kvaliteten og forringe kandidaternes muligheder for faglig fordybelse og udvikling er enten udtryk for dårlig politisk tænkning, uvidenhed, arrogance – eller en kombination af alle dele.

Halvering afslører manglende indsigt

Udvikling af faglighed sker gennem en modningsproces. Menneskelige erkendelsesprocesser tager tid – sammenhængende tid. To års uddannelse kan ikke bare presses ind på en etårig uddannelse, heller ikke selvom der gives mere vejledning og feedback.

Tilegnelse af viden og kompetencer kan ikke komprimeres mere end det allerede er blevet, uden fatale konsekvenser for de studerendes dannelse, trivsel og uddannelse – og for fremtidens arbejdsmarked, som de studerende skal være med til at skabe og udvikle.

En forringelse af human- og samfundsvidenskaberne bliver med tiden også en forringelse af uddannelsesområder og samfundet generelt, og vi vil som samfund være dårligere klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer.

At skære i kandidatuddannelser med et år vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør. Human- og samfundsvidenskaberne bidrager netop med kompetencer og kvalifikationer, der skaber sammenhængskraft og fremtidssikring i samfundet.

Humanistiske fag er af vital betydning for ethvert samfund ved at beskæftige sig med, hvordan vores liv er gennemsyret af vores historie, kultur, sprog, kunst og litteratur.

Kan det virkelig passe, at landets politikere ikke længere betragter det som vigtigt at støtte undervisning og forskning, der udvikler tænkningen om, hvem vi er, hvordan vi lever sammen, vores udtryksformer og vores kulturforskelle?

S overser sammenhængen

Udspillet baserer sig ydermere på et uheldigt skel mellem human- og samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne og de tekniske områder. Hvis udspillet virkeliggøres, vil dette skel blive gravet meget dybt.

Udspillet overser, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger. De sidste års voldsomme globale kriser – klimaforandringer, corona, krig, haltende psykisk helbred, pressede velfærdsinstitutioner, stigende mistillid mellem borgere og politikere – som vi alle mærker effekterne af i vores hverdag, er i vid udstrækning menneskeskabte og skal løses gennem menneskelige beslutninger og handlinger.

Vi har derfor brug for analyser, forståelser og fortolkninger af, hvordan mennesker handler og beslutter, hvad der får dem til at reagere, som de gør, og hvad der kan få dem til at handle og beslutte anderledes.

 Vi har med andre ord brug for historikere, psykologer, filosoffer, litterater, sprogforskere, medieforskere og antropologer, som sammen med naturvidenskaberne og de tekniske fag kan levere de nødvendige analyser og løsningsforslag.

Udspil langt fra virkeligheden

Trods tidligere besparelser er andelen af kandidater fra human- og samfundsvidenskaberne, som får job i det private, vokset massivt. Dimittendledigheden har ifølge DM aldrig været lavere end nu.

Og i en offentlig sektor, der udvikler sig og griber tidens og morgendagens udfordringer, er der også dér mere end nogensinde brug for disse kandidater.

Den virkelighed, vi møder i vores daglige arbejde, er langt fra de uheldige modsætninger, Socialdemokratiet tegner op i sit udspil. Den viden, vi bibringer de studerende igennem de toårige kandidatuddannelser, går ud på at løfte arbejdsmarkedet med viden og nytænkning.

I stedet for passivt at rette ind efter, hvad et allerede eksisterende arbejdsmarked har behov for, peger vi på de behov, der ligger i fremtidens samfund, og som vi kan og meget gerne vil ruste Danmark til. Ren tilpasning til arbejdsmarkedet rimer meget dårligt med, hvad man internationalt forstår ved et universitet.

Som ansatte ved det store humanistiske institut på RUC, Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab, er vi bekymrede for, at den planlagte drastiske beskæring af de studerendes uddannelse vil gøre Danmark fattigere.

Vi har brug for kandidater, der kan analysere, fortolke, rette velbegrundet kritik, argumentere og ikke mindst være med til at udvikle alle de forskelligartede arbejdssammenhænge, som de i fremtiden bliver en del af.

{{toplink}}

debat@altinget.dk