Politikere skoser lukkethed i VTU

AKTINDSIGT: Videnskabsministeriet forsøger at hemmeligholde høringssvarene til ændringerne af universitetsloven for både medierne og Folketingets Videnskabsudvalg. Absurd og fjollet, lyder det fra både SF, DF og S.

Videnskabsministeriet vil således ikke udlevere høringssvarene fra universiteter og interesseorganisationer til hverken medierne eller Folketingets Videnskabsudvalg. Den praksis vækker undren og hovedrysten hos et flertal i Folketinget bestående af S, SF og DF samt landets førende mediejurist.

De finder det især underligt, fordi alle høringssvar alligevel bliver omfattet af aktindsigt og offentliggjort på Folketingets hjemmeside, når først et lovforslag er blevet officielt fremsat i Folketinget.

Desuden kan både medier og oppositionspolitikere med lidt ekstra arbejde selv finde mange af høringssvarene inden da på de hørte organisationer eller institutioners hjemmesider eller ved at ringe til dem.

Login