AAU storleverandør til erhvervslivet

Erhvervslivet elsker Aalborg Universitet, og Aalborg Universitet elsker erhvervslivet.

I sidste uge viste tal, at erhvervslivet mest var til ingeniører fra Aalborg Universitet (AAU). I denne uge viser ny opgørelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, at AAU er helt i front med kommercialisering af forskning i Danmark.

Dermed adskiller AAU sig fra den generelle tendens i selvsamme opgørelse, hvor der tegnes et billede af en faldende erhvervsmæssig interesse for universiteternes vidensproduktion i Danmark. Således er antallet af licens-, salgs- og optionsaftaler fra de danske universiteter faldet fra 115 i 2006 til 89 i 2007.

AAU's succes ses klart i statistikken ved, at AAU står for 40 pct. af de 89 salg i Danmark indgået mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

Samtidig kunne universitetet præsentere et overskud på tre mio. kr. på sine kommercielle aktiviteter. Det er første gang, universitetet har mønstret et sådant.

Tidlig inddragelse af virksomheder
AAU har to personer ansat til udelukkende at tage sig af samarbejdet mellem universitet og erhvervslivet. Ét samarbejde, hvor dets kommercielle succes krediteres den relativt tidlige inddragelse af virksomheder:

"Via vores forskellige erhvervsnetværk kan vi ofte etablere et samarbejde med en virksomhed, allerede når man har en opfindelse på bordet i stedet for at bruge lang tid og mange ressourcer på patenteringsarbejde, der måske endda bevæger opfindelsen i en retning, som en virksomhed ikke efterspørger i den sidste ende. Det er en vigtig årsag til, at vi er lykkedes så godt med at få opfindelserne ud over rampen," forklarer Frede Blaabjerg, dekan ved De Ingeniør-, Natur- Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på AAU, til Altinget | Forskning & Innovation.

Succes udslag af nødvendighed
Universitetet blev for tre-fire år siden kritiseret for at bruge for mange penge på patenter, der ikke gav penge. Derfor blev forretningsstrategien for godt halvanden år siden ændret.

"Vi har tidligere brugt utrolig mange penge på at beholde patenter, og derfor valgte vi at omstrukturere en del vores forretningsstrategi. Nu aftager virksomhederne en del af omkostningerne med patenterne. Nogle gange vælger vi ikke at patentere vores opfindelse og i stedet sælge vores viden direkte videre," fortæller Frede Blaabjerg.

Selv om universitetet ikke i samme grad som tidligere vægter patenteringen højt, så vil han ikke afvise, at der senere hen postes mange penge i et nyt patent: "Det afgøres af det enkelte patents forretningsperspektiv," siger han.

Forretningsmodellen kan i fremtiden ifølge ham ende som en hydrid mellem samarbejdet med erhvervslivet og satning på de patenter, der er forretningsmæssigt store perspektiver i.