RUC indgår samarbejdsaftale med Malmö Högskola

KORT NYT: Ny treårig samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitetscenter og Malmö Högskola, skal styrke Øresundsregionens spidskompetencer og skabe en universitetsbaseret læreruddannelse.

De to universiteter har i fællesskab besluttet at udvide samarbejdet med henblik på en øget videns- og erfaringsudveksling mellem de to institutioner.

Dette samarbejde forventes at betyde en øget studentermobilitet og et styrket samarbejde mellem lærerkræfterne de to universiteter imellem. Som et helt nyt initiativ vil Malmö Högskola og RUC desuden arbejde på at udvikle en universitetsbaseret læreruddannelse.

Håber på synergi
Danmarks og Sveriges uddannelsessystemer rummer flere forskelle, der ifølge universiteterne skal skabe nye og spændende perspektiver for udviklingen af f.eks. forskeruddannelser og erfaringsudveksling imellem de to lande, som på sigt kan løfte uddannelsesniveauet og styrke spidskompetencerne i regionen.

Login