Patenter og virksomheder vælter ud af dansk grundforskning
BAGGRUND: 28 patenter, 12 spin-outs, 6 grundforskningscentre. I dansk grundforskning er der ikke langt fra forskning til faktura.
Hvis H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820, havde levet under de strategiske forskningsråd, havde han i stedet opfundet en forbedring af stearinlyset," sagde Ben R. Mottelson, dansk-amerikansk fysiker, i Information d. 4. januar 2008.
Citatet er muligvis sat på spidsen, men indfanger essensen i argumentationen fra den del af både den politiske og forskningsverdenen, der ønsker mere grundforskning og mindre strategisk forskning.
Modpoler
I den danske debat bliver begreberne anvendt forskning og grundforskning ofte sat op som hinandens modpoler, men spørgsmålet er, om den skarpe distinktion mellem begreberne overhovedet er fyldestgørende.
Altinget | Forskning og Innovation har spurgt fire forskningscentre med ti år på bagen og otte centre med over seks år på bagen, alle finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, hvad deres grundforskning har ført målt i konkrete, målbare forhold.
Rundspørgen viser, at de seks centre, der har villet medvirke, i alt har fået registreret 28 patenter og stået fadder til 12 spin-out virkomsheder, som resultat af deres forskning (se nederst på siden).
"Selv om vi i Danmarks Grundforskningsfond alene lægger vægt på den videnskabelige kvalitet og ikke har anvendelsesdimensioner med som et udvælgelseskriterium, når vi bedømmer ansøgningerne, så må vi konstatere, at det inden for centrenes bevillingsperiode ofte viser sig muligt at udnytte resultater af forskningen kommercielt," siger Thomas Sinkjær, direktør i Danmarks Grundforskningsfond.
Han mener, at man i debatten ofte glemmer, at grundforskningen ikke er fire forskere spærret inde i et elfenbenstårn, og fremhæver, at forskning uden bindinger giver bedre mulighed for, at forskernes evner styrkes på grund af større motivation og fokusering.
Fra grundforskning til innovation
"Vi har haft held med at omsætte 'ren' grundforskning i innovation og bedre patientbehandling," siger Leif Østergaard, leder af Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN), Aarhus Universitetshospital.
CFIN-forskere udviklede for godt 10 år siden en række matematiske modeller, som kunne beskrive kontraststoffers retention i hjernens blodkar og dermed måle hjernens blodgennemstrømning. Senere viste det sig, at metoden med stor sikkerhed kan vise områder af hjernen, som er i fare for at tage skade efter en blodprop - og at man langt senere end tidligere antaget kan behandle blodprop-patienterne, så de undgår svære handicaps."